Det begyndte ifølge historiebøgerne med The Belleville Three, Juan Atkins, Derrick May og Kevin Saunderson, der i Detroit i begyndelsen af 1980’erne skabte technomusikken. Men samtidig, på den anden side af kloden, sad den indiske komponist Charanjit Singh, der ellers mest lavede musik til film. Han havde købt den dengang moderne Jupiter-synth, en Roland-bassequencer og en TR808-trommecomputer og brugte dem til at lave et helt elektronisk album, Ten Ragas To A Disco Beat, med melodimateriale inspireret af traditionel indisk musik. Albummet kom i 1982, blev spillet lidt i radioen i Indien og derefter skyndsomst glemt. Men Singh havde uden at vide det ramt ind i et lydunivers, der i mangt og meget minder om technolyden fraThe Belleville Three, der først slog igennem nogle år senere. Først nu er dette album blevet genopdaget – og genudgivet af BoomKat Records. Læs også et interview med Charanjit Singh hos The Guardian.
En tanke om “Men samtidig, i Indien…”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Ikke at det har noget med Indisk musik at gøre men jeg tror at det kunne have Pastorens interesse..
http://stereogum.com/1168512/the-replacements-reunite-for-new-ep/top-stories/