Merseybeat

Bill Ryder-Jones spillede guitar på de første fem plader med The Coral. Nu er han soloartist i eget navn og har senest i 2013 udsendt albummet A Bad Wind Blows in My Heart. Til november kommer opfølgeren West Kirby County Primary, hvorfra denne nye single ‘Two To Birkenhead’ er taget. Og apropos pladetitlen, til de af jer der kommer forbi Liverpool i ny og næ, kan en Merseyrail-togtur på The Wirral Line – forbi Birkenhead – til endestationen West Kirby absolut anbefales. Et natursmukt sted med kitesurfere i River Dee-deltaet, frisk havluft og udsigt sydover vandet mod fjerne bakker i Wales…

Skriv et svar