Mit stakkels land

Jeg så DR2 tirsdag aften. Der var en dokumentar af den irakiskfødte filminstruktør Fenar Ahmad om afviste asylansøgere. Musikken var forresten af Mikael Simpson. Bagefter var der debat mellem Rikke Hvilshøj, Søren Krarup, Mimi Jacobsen og Morten Østergaard.

Sjældent har den fremherskende kynisme i mit land stået klarere for mig.

Mennesker er ikke papkasser, der skal opbevares til de kan kasseres. Forholdet til andre mennesker er ikke en krig. Vi har brug for en ny dagsorden.

10 tanker om “Mit stakkels land”

  1. Havde lige sat håbløst oversete Gene på med den håbløst undervuderet “Revalations” på anlægget, da jeg kom til denne sang, der passede perfekt ind til denne tråds emne:

    With the world on its knees
    And the British (Danes!!!) diseased
    I’ll stumble forward
    I will offer my hand
    My intentions are grand
    Bring your firearms on board
    We will give you more

    No promise broken
    Will be forgotten

    Now the cynical few
    Rise above me and you
    From street to seashore
    Do we get what we’re due
    Can I take my cue
    From those still adored?

    No promise broken
    Will be forgotten
    No blind devotion
    No lies forgiven
    I guarantee

    (Surely now’s the time
    You can see it in the eyes
    Of all those left behind
    The right must be denied

    Surely now’s the time
    Come and join with me
    People need to see)

    @Rossiter
    The new enemy

  2. Hej Pator

    Vi må håbe vi lever til den tid. Nå, men jeg er klar og vil gerne smide min mors hjemmelavede hindbærmarmelade oven i puljen og faktisk også den hjemmelavede rabarbermarmelade med et strejf af banan.

    Kan allerede smage dråberne 🙂

  3. Jeg vil vædde en flaske god champagne (Vincent Bliard, Brut Prestige, set til 170 kr.) på følgende:

    Ved udgangen af november 2011 gælder følgende:

    1. Danmark har i hele perioden indtil da haft en statsminister fra Venstre eller Det Konservative Folkeparti.
    2. Antallet af mennesker, der har fået asyl i Danmark i løbet af året er som i 2006 plus/minus 500.
    3. Socialdemokraterne har fået ny formand.
    4. Dansk Folkeparti er Danmarks næststørste parti.
    5. U-landshjælpen er 0,6% af BNP eller mindre.

    Hvem er med på at vædde?

  4. Kære pastor og Jens

    Jeg er ikke sekund i tvivl om, at den nuværende regering til næste valg. Venstre er ved at gå i opløsning og de får ikke megen hjælp af de Konservative. Dansk politik har i de seneste 25 år haft tendens til at gå i cyklus med udskiftning pr. 8 – 10 år.
    Man kan selvfølgelig ikke spå om fremtiden, men det vigtigste er at tro på det og det gør jeg, så bare sæt din pris pastor:-). Det store spørgsmål er så, om det gør nogen forskel på asylpolitikken?
    BranMan2000 dit spørgsmål er fuldstændig og aldeles malplaceret. Anker Jørgensen og hans politik har intet at gøre med den nuværende flygtninge og indvandrepolitik. Faktisk var reglerne betydelig værre i hans periode end de nuværende. Men tolerance i samfundet var sikker betydelig højere.

  5. Hvor var Danmark endt hvis Anker Jørgensen var blevet siddende som statsminister? Knud Heinesens famøse afgrundsbetragtning blev lanceret ved den lejlighed.

    Fakta er, at reel frihed kommer af økonomisk uafhængighed.

    Spørg blot en højt uddannet med en studiegæld på en halv million kroner, om der er en reel valgfrihed ?

  6. Uha Pastor…Jeg ville gerne indgå det væddemål, men på netop det område kan jeg ikke tillade mig at være jubeloptimist, hvor meget jeg end så vores nuværende regering og ikke mindst parlementariske grundlag smidt på porten!

  7. Er der nogen, der tør indgå et væddemål med denne blogs forfattere om at den siddende regering får endnu en periode? (Jeg håber, jeg taber.)

  8. Den danske statsminister skal nok blive siddende, da der åbenbart er kæmpe efterspørgsel på den benhårde egoisme han sælger.

    I en logisk virkelighed ville manden blive stillet for en krigsret, for – på et fordrejet og håbløst tyndt parlamentarisk grundlag – at have kastet Danmark (= os alle) ud i en FN-ulovlig krig, hvis omkostninger i menneskeliv er en skændsel.

  9. Jeg boede i Storbritannien fra 1988 til 1991. En lang overgang havde oppositionen flertal i meningsmålingerne, og det virkede som om Maggie Thatcher ville tabe stort ved det kommende valg. Det skete som bekendt ikke. Det eneste, der skete, var at hun blev skiftet ud som partiformand.

    Den nuværende regering kommer formodentlig til at sidde i alt 3, måske 4 perioder.

  10. Man må altid tro på det bedre. Og tingene vil forandre sig om Krarup vil det eller ej. Den regering får en gigantisk røvfuld næste gang.

Skriv et svar