Det var med ryggen mod muren dags dato i 1993, da Blur’s andet album Modern Life Is Rubbish blev udsendt. Efter et første album, der nok mest nådigt kan kaldes lovende og som havde skaffet London-bandet en forholdsvis beskeden status i skyggen af Madchester-vulkanen oppe nordpå, var uptempo-singlen ‘Popscene’ floppet, så det her var måske sidste skud i bøssen inden pladekontrakten blev erklæret ugyldig. Så galt skulle det ikke gå, for på MLIR skrev Blur sig ind i en langt mere substantiel britisk musiktradition med klassiske navne som The Kinks, The Small Faces og The Jam som både melodiske og tekst-tematiske forbilleder. Sangene emmede pludselig af øsende regnvejr i London, gennemblæste parkacoats, 9 til 5-lortearbejde, dårlige fish & chips & vinegar-måltider og måske endda en chancet scooter-tur med drengene ned til Brighton. Det hørtes allerede klart på førstesinglen her, der med et gjorde Blur til et relevant engelsk band. Herfra skulle Damon & co. aldrig igen se sig tilbage…