Da Jens indspillede Aftenland Express, blev han inspireret af den udgave af “Mandalay”, som Four Jacks indspillede i 1961. Men den udgave af (fordanskningen af) Rudyard Kiplings digt, som jeg først mødte og stadig holder mest af, er den længselsfulde og vemodige udgave fra 1942 med Mogens Wieth. Her er den.
Interessant nok opfatter man i Kiplings fædreland Storbritannien ikke “Mandalay” som en sang, men først og fremmest som et digt, man reciterer.
Kender du den? Den er meget, meget fin.
Lulu Zieglers udgave er først fra 1948.
Delvist men ikke helt rigtigt, Pastor. Den version af ‘Mandalay’ jeg hørte mest da var Lulu Ziegler’s, som må være ret samtidig – måske endda før? – med Wieth’s.