Morrissey er begyndt dette år med at aflyse sine første to shows på den amerikanske koncertrække, der skal genrejse det efterhånden noget ramponerede ry efter nu senest den aflyste sydamerikanske tour i efteråret. Men Manchester’s egen Mussolini har også gjort noget uvant denne fredag, nemlig udsendt ny musik i form af denne single, forløber for et nyt album på Sire der udsendes slut-februar. Stemmen lyder upåklageligt i disse år, det er ingen hemmelighed, men sangskrivning, ord, produktion; der bydes på rædselstomme kalorier hele vejen rundt. Kan disse tre minutter være Morrissey’s første AI-musik?
3 tanker om “Still ill”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Som den ene af denne blogs forfattere vil jeg forsøge at overtale min medforfatter til at indføre et moratorium på ubestemt tid over for indlæg om den pågældende ynkelige mand. Vi skriver trods heller ikke om den rigtige Nigel Farage eller om den kvindelige udgave af samme fra Frankrig eller Tyskland.
Himmelråbende dårlig sang. Og ja, alene titlen var til at få migræne af. At den så bare gentages i ét væk i et imponerende umusikalsk antiklimaks af et omkvæd, der kommer efter vers, der enten står i stampe eller går i ring både musikalsk og tekstmæssigt , ja, så er skuffelsen total. Bare den måde titlen synges på, som var det dette årtusindes hidtil vigtigste indsigt, han beriger os med. Yikes. Sad han ikke inde med det bedste album, han nogensinde har lavet, men som de onde pladeselskaber nægtede at udgive? Oh well, det kan være det kommer om 12-15 år…?
Hørte den her til morgen – og var lamslået over hvor frygtelig banal og tordnende naiv den tekst er!!! “Make Up Is A Lie” ….hold da fast et tomt statement!! Musikalsk synes det også fattigt….. Det eneste der fortsat er til stede er stemmen, men hvad hjælpter det, når det er synges en så blodfattig tekst!!!???
The comeback seems cancelled!