Der har været stille alt for længe omkring moi Caprice’s frontfigur og stemme Michael Møller. Men på mandag er han atter musikalsk i nutidig omdrejningshøjde iblandt os, når projektet The Mountains – en trio bestående af Møller og brødrende Fridolin/Frederik Nordsø – albumdebuterer. Her et par udvalgte og yderst appetitvækkende soundbytes fra Kim Skotte’s femstjernede anmeldelse af The Mountains, The Valleys, The Lakes i Politiken i dag…

Meget mere grandiost bliver et anslag ikke! The Mountains starter på de høje nagler og bliver hængende deroppe. Michael Møllers følsomme røst løftes højt til vejrs af den smukke varme luft, som strømmer ud fra Nordsø-brødrenes elektronik. Casper David Friedrichs ’Vandreren i tågehavet’ hældt på elektronisk spilledåse.

Det er sfærernes tynde luft og sjælens længsel efter opløftelse og ikke dansegulvet eller dobbeltsengen, der er denne popmusiks arena. Vi er så langt fra Rasmus Seebach som tænkes kan.

Nej, ingen bakkedal og ingen bjergtop er for over the top til The Mountains! At turde stå og balancere på musikkens højeste tinde udsat i hjertets bjerge er hele øvelsen her.

Det er ikke musik for kynikere eller ironikere. Ind i mellem kan man føle, der er lovlig meget formstøberi over skabelonerne, men det er svært at forestille sig mange være uberørt af skønheden på ’Ivalo’ eller den storslåede kvartet ’Love and Fame and Death’, ’The Sound of Our Guns’, ’Between Two Fires’ og ’The Lakes’, som kulminerer og afslutter denne heroiske bredside mod al vadmel og vankelmod.

Hvad vil de danske musikforbrugere sige til noget så uforblommet storladent? Casper David ville de ikke rigtigt vide af. Men mon ikke Michael Møllers stemme og popkrogene i The Mountains trods alt er så store og funklende, at de vil skinne igennem tidens forkærlighed for ironi, banalitet og fodform?

Det kan godt være, responsen bliver larmende tavshed. Men i så fald en død i skønhed.