Som kan høres på Glasvegas-accenten på ‘I Became A Prostitute’ kommer The Twilght Sad ikke langt fra Glasgow. Alle der har været i Skotland kender til den nedslidte tristhed, som byerne deroppe – i modsætning til de vilde landskaber udenfor – oftest holder på. På den baggrund ikke så unaturligt med en så sammenbidt musik, her fra det nye album med den lidet opløftende titel Forget The Night Ahead. En opfordring ret svær at efterkomme til den knugende lyd af The Twilight Sad.
5 tanker om “Mørke til novembers musik og omsluttende regn”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Den skotske dialekt er i den grad en del af tiltrækningskraften, ligesom den for mig har været det hos en del 90’er-bands som Arab Strap, Whipping Boy, B&S og Idlewild (godt nok irske, men samme virkning)
Jeg var meget glad for at opdage dem for et par måneder siden, men koncerten på dansk jord er desværre gået mig forbi. Jeg er ikke tilbøjelig til at pille ved den pakke som The Twilight Sad er; sang de på almindeligt engelsk, var de et andet band, og jeg skal ikke kunne sige om det band ikke i en eller anden afskygning allerede findes.
Til de, der blandt bandets kvaliteter især sætter pris på den skotske vokal, kan jeg anbefale Trainspotting af Irvine Welsh, der for store deles vedkommende er skrevet på, hvad jeg må kalde engelsk-fonetisk skotsk.
God spørgsmål, fac. Jeg føler mig også trukket af det skotske sprog. Men det gør det ikke alene – synes, der er en meget stærk sammenhæng med musikken.
Jeg er lige nødt til også at nævne My Latest Novel, som jeg hører netop nu. Hvis folk har opdaget dem, vil deres album fra i år figurere side om side med The Twilight Sad på de årslister, der har plads til den slags:
http://www.youtube.com/watch?v=Lx_XULaXtOk
Er det pinligt i denne sammenhæng at konstatere at man ikke kender til Glasvegas?
Nå men det er jo aldrig for sent at blive klogere, så der må være nogle myspace og youtube sider der skal besøges en gang i aften.
Men ja det forrige album er faktisk bedre end det nuværende, men jeg synes stadig det nye er godt. Har dog tit tænkt på om jeg stadig synes det ville være godt hvis ikke de havde den tydeligt skotske sanger.
De spillede i København for ganske nyligt.
Forrige album må også på det kraftigste anbefales. That Summer, at Home I Had Become the Invisible Boy er et fortrinligt nummer:
http://www.youtube.com/watch?v=BiODUPPNJyI
(Jeg ryger af og til i en diskussion for-mod Glasvegas, hvor modparten, som bestemt ikke kan kan lide Glasvegas, er stor tilhænger The Twilight Sad. Når jeg hører det her nummer, synes jeg nu ikke afstanden er så stor).