Namedropping i november

Olesen-Olesen spillede på 1000Fryd for første gang i 20 år. Dengang, den 26. april 1986, fyldte deres bassist 22 år.

Også denne gang gav de en fin koncert, nu i stærkt reduceret udgave med kun Henrik og Peter sammen med Michael Lund på slideguitar og pedal steel. Begge denne blogs forfattere blev nævnt ved navn i løbet af koncerten (man er vel en kändis?) og vi fik afsløret hemmeligheden bag Jens’s sangskrivningsteknik. (Og ekstra ros til 1000Fryd for at have en røgfri aften – rart at kunne vende hjem fra et spillested uden at alt tøjet lugter som et askebæger.)

Det er ren blasfemi at nævne brødrene Olesen i samme bog som en spøgelsesbilist som Tue West – men det lader vi ligge i dag.

8 tanker om “Namedropping i november”

  1. Jens: Du bruger da ikke de samme rim… På tirsdag kommer Kim Larsens nye plade, og så må vi jo se om han gør det. De numre jeg har hørt har været udemærket.

  2. ‘Some brimstone baritone anticyclone rolling stone preacher from the East
    He says “Dethrone the dictaphone, hit it in its funny bone, that’s where they expect it least”..’

    Resultatet af Bruce Springsteen’s forsøg udi sangskrivningen ved omtalte metode (‘Blinded by the Light’ fra Greetings From Asbury Park, N.J.)
    Eksemplet turde demonstrere din pointe knivskarpt, Jens, med en sang som for mig står som en af de mindre vellykkede på et skal vi sige spraglet debutalbum med punktvis fornemmelse for fremtidig storhed..

  3. En rimordbog er super, når du begynder at skrive, men problemet er, man lynhurtigt får brugt alle de rim der er iorden. Ved ikke med Peter H, men selv har jeg ikke modtaget hjælp fra den kant siden DK. Hvilket måske forklarer hvorfor jeg bruger de samme tarvelige rim igen og igen og…

  4. Peter sagde: “Den næste sang (Venter på renæssancen, red.) gør flittigt brug af rimordbogen. Det er et tip, jeg har fået fra Jens Unmack: Hvis man går i stå, kan man altid bruge rimordbogen. Så nu ved I, hvordan han skriver sange.”

    (og ergo også hvordan Peter gør)

  5. Jeg hørte hele fortællingen om den forstuvede fod under koncerten – og fik flere detaljer fra Henrik selv bagefter.

    Og hemmeligheden bag sangskrivning er…? Se billedet, der hører sammen med dette indlæg!

  6. og for at blive i name droppingen, så er det i dag Geo Michael gæster KBH og gir en koncert i Parken – og for mænd med de interesser, en tur i en anden park senere.

    holder mig nu til musikken “kun”, men skal desværre ikke derind 🙁

    kunne ikke få billetter så det bliver en fest hos en veninde i stedet.

  7. Den hemmelighed vil jeg godt høre, Pastor…!?

    Husker den koncert på min fødselsdag i 1986, samme aften iøvrigt som Talk Talk gæstede København på deres Colour Of Spring-tour. Peter og Henriks ankomst til Aalborg blev forsinket af et heftigt broderligt skænderi, som var endt med en forstuvet fod for Henrik, der derfor spillede det meste af aftenens set siddende på en stol – those were the days!

Skriv et svar