Lydinstallationen her fra Odd Blood, Brooklyn-bandet Yeasayers’s andet album, der udkommer mandag. Ikke mange anmeldelser endnu af den meget spraglede, musikalsk nærmest grænseløse men også umiddelbart fængende plade at tage pejling af. Istedet her en slet ikke forkert vinkel fra Sex 4 Ears, en engelsk musikblog:
It’s definitely experimental, it’s definitely amazing, and it’s definitely poppy, but there is something about the nature of their song writing that makes you feel a little alienated and uneasy. Perhaps its the strange sounds they use, or the odd time signatures mixed with what Pop hooks and a generally positive undertone, which to me, don’t quite mix that well here.I’m not suggesting that it is a bad album, It’s actually amazing, but I think it’s more targeted to people who like bands like The Flaming Lips, but still have ‘Poker Face‘ on their iPod.
Er det kun mig, der af og til kommer til at tænke på Feargal Sharkey når Yeasayer-sangeren oplader sin røst? (Dette er ingenlunde ment som en kritik.)