Skal Liverpool endnu engang falde for Jose Mourinho’s udspekulerethed, samt hans blåklædte bandes fysiske råstyrke og generelt imponerende høje fodboldbundniveau? Meget tyder på det, for efter at have lykkedes spille Chelsea af banen i 2. halvleg på Anfield sidste tirsdag, stod scoretavlen – trods afslutningsstatistik 20-2 – stadig kun på 1-1 ved slutfløjt, hvilket betyder, at det hele i aften på Stamford Bridge ligger til hjemmeholdets berygtede Mourinho-kynisme. Spændende bliver det, men forvent LFC-frustration og -skuffelse i spandevis under Vestlondon’s orangesorte aftenhimmel.
Chelsea – Liverpool, tirsdag, kl. 20.45, 6’eren/downthelocal

Skønt med en lille Spurs love-in her på Jens´ blog, der sædvanligvis er domineret af Liverpool FC fans. Om aftenens kamp må vi jo bare konstatere, at Tottenham aldrig gør det på den lette måde; og at Christian Eriksen er ganske fornuftig at have på banen, når kampe skal afgøres i de sidste fem minutter!
Jovist vi var under pres med Eriksen viste sig igen igen at være “kampafgørende” – fantastisk.
@ c.m. Kan du ikke spå en blå-sejr den 1. marts – altså kun hvis det har samme effekt som ovenstående spådom 🙂
Det håber jeg bestemt også.
Lidt af en charmetrold, ham Costa… (om end LFC også havde et par spillere som lænede sig kraftigt op ad røde kort i gårsdagens kamp).
Jeg har det nok med Costa, som jeg havde det med Luis Suarez i LFC. Han er den perfekte pantomimeskurk, med sine små beskidte tricks, overdrevne attituder og generelt utiltalende opførsel. Og han gør helt klart tv-oplevelsen af kampene fra Premier League større og mere fascinerende (undtaget selvfølgelig i Chelsea´s kampe mod hædersmændene fra Tottenham Hotspur, hvor Costa helst skal holde sig langt væk).
I aften håber jeg, c.m.´s mavefornemmelse er ligeså skarp, som tilfældet var i går aftes 🙂
Sidder med en klar fornemmelse af, at Liverpool tager den (og at Tottenham – desværre – ryger ud i morgen).