North West Derby!

Det nykårede PL-førerhold fra Manchester United kommer søndag til Anfield for at møde de regerende mestre, Liverpool FC. Så på papiret åbent og spændende har noget opgør mellem de to ærkerivaler ikke set ud de seneste år, hvor Man U sportsligt har været i en noget sølle forfatning. Søndagens møde kommer ovenpå en juleperiode, hvor Liverpool omvendt har haltet gevaldigt. Forsvaret er skadet bort, og Salah/Mané har ikke vist den normale skarphed. Heldigvis er Thiago Alcanatara kommet sig ovenpå det overfald, Everton’s Richarlison udsatte ham for i efteråret, og kan nu forhåbentlig styrke den kreative direktehed på en midtbane, der har brug for nye idéer og værktøjer. Manchester United kommer til Anfield med en imponerende udebane-statistik, ja, faktisk har de ikke tabt away i PL siden i januar for et år siden, da de blev taget ned af netop Liverpool. Så deres selvtillid vil være i top, de vil stå dybt og vente på, at kunne sende raketter afsted mod et LFC-erstatningsforsvar, der trods manglende fart stadig står sårbart højt på banen. Omvendt vil United frygte, at Liverpool tager hele initiativet og presser tempo op i et leje, hvor de nok ikke vil kunne være med. Bliver det nervepirrende sent søndag? Minimum.

Liverpool – Manchester United, søndag kl. 17.30, Xee

Skriv et svar