13 tanker om “I aften: København”

  1. Jeg har mistet min mødom. I lørdags. Og i en alder af knap 32 år. Hvorfor der skulle gå så længe, er mig nu en gåde. Det var ganske enkelt fantastisk. I andre garvede rotter herinde har sikkert været til utallige JU/Slagterne og LS koncerter tidligere. Men det var altså min den første. Kæmpe tak for en forrygende og medrivende oplevelse. Koncerten fortjener alle mulige stjerner. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg dukker op, når JU drager på tour. Kan man købe evigt tourpas? Men det kan vel aldrig blive helt det samme – første gang vil altid stå som noget særligt.

    Er der en venlig sjæl, som kan oplyse hele setlisten til min scrapbog?

  2. Tak for en fantastisk aften, virkelig velspillet i Pumpehuset og en god blanding af numre fra de tre fremragende albums, kombineret med et par LS-klassikere.

    Som utaknemmlig fan må jeg dog lige nævne, at jeg savnede “I de tabte sale”. Med den kultur- og værdidebat, som har raset gennem DK de seneste uger om provinsens stolte sønner vs. provinsen, kunne vi godt have trængt til dette nummer for at få sat tingene yderligere i perspektiv. Ja, og så lidt Satans Yngel…

  3. Var i Odense aftenen før. Ja Unmack og slagterne er blevet en berigelse for vort musikliv, som Love Shop var det. De gode melodier er der, fornyelsen er der og teksterne holder et meget højt niveau.
    Det hele blev smukt forløst for en under halv fuld Posten. Der er sket meget virkeligt positivt siden jeg hørte Jer i Kolding for cirka to år siden. Tak for en god aften

  4. Det var en unik aften med Danmarks pt bedste stemme.

    Jeg tror, Unmack i starten forvekslede publikums betagelse og indleven med kedsomhed. Han lød nervøs over publikums respons, men hvor jeg stod, var vi alle tryllebundet fra første minut – netop derfor var vi mindre “på”.

    Men hans reaktion gjorde jo bare koncerten endnu bedre i al sin skrøbelighed og intensitet. Jeg forstår ikke, hvordan den mand bærer sig ad med at virke så ligeglad med at være så fed.

    Tak for det!

    Peter

  5. TAK til den danske Morrissey for en fantastisk god koncert. Fortjener alle 5 stjerner i Berlingeren og måske endda ½ stjerne mere. Forrygende koncert. Fed blanding af Unmack solo numre og fedt med et par LS numre også. Unmack og hans stemme var i top form og det samme var Slagterne.

    Bandet gik på ved 21.15 tiden og sluttede vel omkring de kl. 23 tror jeg.

  6. undertegnede entrerer nu en fuldfloret depressionsfase: jeg kom ikke ud af døren i går! kan nogen fortælle hvornår bandet sådan cirka gik på/af, bare for at drille mig?

  7. MANGE TAK – JU og slagterne leverede i går måske den bedste JU koncert til dato. Et veloplagt band der ramte hinanden fra første tone, godt hjulpet af en fantastisk lyd og et engageret publikum. Mange tak for denne fantastiske oplevelse.

    Men glæder mig allerede til efterårets tour, hvor sætlisterne forhåbentlig kommer til at indeholde en lidt større variation tempomæssigt. Har stået og manglet Røde lanterne og Satans Yngel til at få sparket gang i blodomløbet med.

  8. Jeg er kommet i den frygtelige situation at jeg er brændt inde med en Jens Unmack billet til i aften. Har forgæves prøvet at afsætte den blandt venner – så nu går den gratis til en unmack-fan…

    Hvis du kan bruge den – så er det din!

    Det er en print-selv billet, så jeg kan maile den.
    Ren goodwill… og tak for mange gode kommentarer her på bloggen fra en ivrig læser!

    Mail til
    ras-bro@ofir.dk
    hvis du er interesseret, eller kender nogen, der trænger til en JU aften.

  9. På min billet står der koncertstart kl. 21, så det bliver vel tidligst da.

    Glæder mig meget!

Skriv et svar