Og så var det Frankrigs tur…

…som resultat af en lidt underlig semifinale, hvor begge halvlege starter lovende, men ikke kan holde løfterne om en rigtig spændende kamp. Den sidste halve time er specielt underlig og kedelig med et par dumme skader, portugisiske forsøg på film og sidste-minuts-panik hos Frankrig.

Trods alt en fortjent fransk sejr på grund af den solide defensive indsats (til gengæld er det småt med franske chancer efterhånden) og den enorme rutine. Holdet er lige den tak bedre, der gør en forskel. Zidane er ofte personifikationen af ro og velovervejethed. Omvendt var Barthez tæt på at kikse et par gange.

Den portugisiske bænk er dog klart den mest aktive, og C. Ronaldo (og Figo med ham) er lige ved at score på et velfilmet frispark. Takket være en engelsk fraktion af publikum var det altid nemt at høre, når C. Ronaldo havde bolden. En ubestridt fordel for de, der fulgte kampen i radioen.

Min sidste kommentar herfra skulle lige være den at Italien nok er lige en tak bedre end Frankrig på søndag, men i fodbold kan alt (heldigvis) ske.

13 tanker om “Og så var det Frankrigs tur…”

  1. Jeg er pinligt ligeglad med fodbold, men nu hvor mit andet hjemland er ved at vinde, bliver det alligevel lidt spændende..

  2. Rooney er godt nok en hat. Jeg var smådesperat da han forlod Everton for to år siden, men ærlig talt – hellere være fri, og der er kun en lille smule efterrationalisering i det 🙂

  3. Smølle, selvfølgelig er det, det….Der skal der ikke herske tvivl om, men C.Ronaldo har intet at gøre med situationen at gøre, han kommer spurtende x antal meter væk fra hvor det skete, vildt gestikulerende og overdramatiserende..At Schreck, forbryder sig således på banen og går ganske bevidst efter de nedre regioner, må vel ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis man har fulgt hans karriere… Englænderne har kun dem selv og deres deffensive taktik at bebejdre, når det gælder hjemturen fra tyskland..

  4. Er det ikke værre at træde en spiller i kuglerne end at pointere over for dommeren at det er sket?

    Hvis det havde været Ronaldo selv, der havde trådt John Terry lige i zonen, så tror jeg nok der havde været en flok briter på plads for at sige deres mening. At gøre Ronaldo til syndebuk for udvisningen og Englands exit holder altså ikke.

  5. Thomas, jeg er i og for sig enig i din betragtning…Guderne skal vide at, jeg grundet mit tilhørsforhold med LFC ikke er Wayne Rooney tilhænger, men det Ronaldo gør, er simpelthen så usportsligt, og det er ikke første gang han gør dette og nok heller ikke sidste… En andet glødende argument bør være at det Shreck præsterer, der giver ham rødt, heller ikke er videre sportslig, men det er som forventeligt når den ganske fornuftsmæssige udfordret Rooney bevæger sig rundt på en boldbane

  6. Jeg er helt enig, både hvad angår Ronaldos talent og skuespillertalent. Men under alle omstædigheder latterligt, at englænderne er efter ham. Det var Rooney, der kvajede sig og ikke Ronaldo i kvartfinalen.

  7. Det mest bemærkelsesværdige ved den publikumsmodtagelse Ronaldo fik, var at knægten pludselig koncentrerede sig om at spille effektiv fodbold. Meget tydeligt for ikke at give føde til hån og latter oveni buhråb. Han lavede flere afleveringer de første 30 minutter end han har gjort hele foregående sæson.
    Og det var vel at mærke noget der tydeligt løftede den portugisiske offensiv.

    Så hvis det er det der venter når/hvis han vender tilbage til OT, så passer det mig fint.
    Men hvis det samtidig betyder at vi får den mængde latterlige fald og gestikuleringer vi så de sidste 30 fra ham(og resten af hans hold) – ja, så kan jeg godt undvære.

  8. Apropos overforkælede og intellektuelt underbemidlede moderne millionærer, så er der vist noget om at Robbie Williams er i byen eller hur?

  9. C.Ronaldo, Pauletta, Postiga kastede sig rundt i stunt stillinger, som havde instruktøren (Scholari) lige råbt “action”…Det strider imod alt, hvad jeg elsker og nyder ved fodbold…Jeg må sige at jeg anerkender at Ronaldo har et gudsbenådet talent, selvom jeg mener effektivitet ikke rigtig rammer ham, men når det så er skrevet, så er hans personlighed på en fodboldbane definationen på en overbetalt, overforkæledet og intellektuelt underbemidlet moderne fodbold millionær, og jeg har ikke andet end foragt overfor sådanne…

  10. På den anden side får betegnelsen “kantspiller” en ny bibetydning med C. Ronaldo, der mildt sagt har været på kant med visse andre. Jeg vil gætte på at han får en varm velkomst hjemme på Old Trafford.

  11. Som alle cineaster ved, kan man godt filme en hel dag uden at der kommer noget i kassen.

    Forskellen på Madonna og Maradonna var som bekendt, at Madonna aldrig har været nogen god skuespiller.

  12. “Forsøg på film” er vel den diplomatiske udlægning, Pastor? Som C. Ronaldo – ham igen – først kastede sig melodramatisk ned i Frankrigs straffefelt i 1. halvleg, en unavngiven mørkerød ditto efter pausen, begge helt uden at være blevet rørt, havde de værste fordomme om fodbold-Portugal desværre endnu en festaften. Godt de er ude!

Skriv et svar