Er der ikke bare de dage, hvor ‘Lady Stardust’, åbningstracket på side 2, er måske det allerbedste øjeblik på et album, der ellers har så mange af dem, nemlig David Bowie’s 1972-smash The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars? Det hele forløses i sangen så forbilledligt i omkvædenes gentagende ‘and he was alright…’, hvor selv den mest uelskelige outsider indirekte inviteres indenfor i varmen og får sig lidt inkluderende accept. Andre dage er det en af de Mick Ronson-hæsblæsende amfetamin-rockere der løber med opmærksomheden, men lige i dag, nej…