Bahamassive attack

På denne mandag, hvor en kategori-5 orkan tæsker Bahamas, en tanke til det i musikbranchen så legendariske Compass Point Studio ved Nassau, hvor de store pladeselskaber i de så ekstravagante 80’ere gerne sendte deres største stjerner ud for at indspille i sol, state of the art-hifi og luksus. Compass Point blev oprettet af Island Records’ Chris Blackwell i 1977, og var i begyndelsen mest tiltænkt hans mange reggae-artister fra Jamaica. Hurtigt spredtes rygtet dog, og i en række år var studiet blandt verdens to-tre førende, og blev benyttet til indspilninger med navne som Bob Marley, Roxy Music, AC/DC, The Rolling Stones, Dire Straits, Robert Palmer, Grace Jones, U2, etc, etc. I 2010 måtte et allerede branchekriseramt Compass Point Studios lukke endeligt, da kriminalitet på Bahamas gjorde det for usikkert for udenlandske bands/artister at opholde sig i Nassau. Her en liveopførelse af et nummer fra et af de allerbedste albums, der – grundbånd ialfald – er indspillet i Compass Point; Talking Heads’ Remain in Light (1980)…

Skriv et svar