Ensomhed der gløder

Hør denne lavmældt fine comeback-single fra Bruce Springsteen, der lyder af klassisk Glen Campbell, af Jimmy Webb-akkordprogressioner, af Fred Neil’s ‘Everybody’s Talking’, altså af forædlet sangskrivning fra da tilbagelænet californsk solstrålemusik først blandede sig med lødig country & western. Et helt nyt Springsteen-album kaldet Western Stars udkommer til juni…

Boys keep swinging

Indeed they do. David Bowie singleudsendte i dag for 40 år siden forløbersinglen for sin da snartkommende Lodger. Her ‘Boys Keep Swinging’ i en noget anderledes version indspillet hos Tony Visconti specielt til det engelske The Kenny Everett Show, hvor vokalen synges live af Bowie fire dage før singlen udkommer. Storhed var moderne, ‘Boys Keep Swinging’ blev et hit, husker nummeret som fast indslag på samme sommers radiobølger nede i Europa…

Lento E Largo: Tranquillissimo

For snart en del år siden lyttede jeg rigtig meget til Henryk Górecki’s 3. symfoni fra 1976 i en smuk indspilning med Dawn Upshaw, David Zinman og London Sinfonietta. Jeg prøvede siden at finde ind til andre af Góreckis værker, men ingen af dem har bevæget mig som den 3. symfoni, der har undertitlen Symphony of Sorrowful Songs (på engelsk).

Nu er der så kommet en live-optagelse af samme symfoni i en udgave med Polens Nationale Radiosymfoniorkester. Dirigent er selveste Krzysztof Penderecki (ham med Trenodi for Hiroshimas ofre og mange, senere og noget mere tilgængelige værker) , og solisten er – Beth Gibbons fra Portishead. Hun har som bekendt ikke klassisk baggrund, hendes vokal er mere hæs og sårbar end Upshaws og hun har egentlig heller ikke så godt styr på sit vibrato. Og så synger hun jo på polsk. Trods alle disse tilsyneladende forhindringer virker det også og alligevel. Hermed anbefalet.

(Start med at lytte til 2. sats, hvis I ikke kender denne symfoni.)

Onwards and upwards?

Målstregen nærmer sig. Manchester City ligger stadig et hestehoved foran. Sæsonens tredjesidste PL-kamp for Liverpool denne fredag aften under lysene på Anfield mod allerede nedrykkede Huddersfield. På papiret en absolut overkommelig opgave, men vil usikkerhed indfinde sig så tæt på?! Det må ikke blive nervepirrende.

Liverpool – Huddersfield, fredag kl.21.00, Kanal 6/Store Vega

SubPop Cowboy

Den maskerede cowboy-crooner Orville Peck – vel næppe i familie med westernhelten Gregory, men hvem ved? – som Pastoren har postet nedenstående fine sang med, er nysignet til hippe SubPop, der netop har udsendt hans roste debutalbum Pony. Og sådan her ser Orville Peck ud. Et nærmest kulturtværgående billede er det. Tænker instinktivt fakeglitrende arabisk homoharem i Texas. Heldigvis er der også musikken.

Orville Peck

Det er igen ved at være tid til noget country. Orville Peck er fra Canada og hedder egentlig noget helt andet. Hans image med sort maske er lidt underligt, men lad nu ikke masken eller den røde hat skygge for musikken. Dette nummer giver mindelser om Roy Orbison på en god måde.

Sällskapet…live!

En af sidste års favoritter her var albummet Disparition med svenske Sällskapet, udbrydercellen fra Thåström’s faste band, der med tyske Andrea Schroeder i vokal forgrund tog lytterne med på en dunkel og billedeflimrende rejse gennem et slidt, belevet Europa. Der var tale om koncerter omkring udgivelsen, men intet materialiserede sig. Derfor noget af en overraskelse, at denne 17-minutters film – med fire fremførte numre fra albummet – netop er blevet offentliggjort ud af ingenting…

…Sällskapet makes industrial music with the aggressiveness turned inward and the tempo considerably slowed down. It is music made in the shadows. If David Lynch’s 2017 return to Twin Peaks was set in the Ruhr Area instead of the Pacific Northwest, Sällskapet would’ve provided the soundtrack. It is also music to keep you company – on lonely walks through town, or on lonely train rides through European dusk…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.