Here comes the bells…

Et lidt vanskeligt stykke musik at høre første gang, helt sikkert, men så meget mere givende for hvem der med eventyrlystens nysgerrighed når mod enden, da Lou Reed himself sætter ind, folder nummerets til da anspændte musik ud og løfter forløsende i mål; Slutsangen og titelnummeret fra flossede men stoflige The Bells, der udkom i april 1979…

The Coral lever

The Coral viser endelig tegn på fordoms styrke på denne tredje nye single fra det snartkommende album Move Through The Dawn. ‘After The Fair’ er en blåøjet, usminket ballade af den oldskool slags, der næsten kun kan komme fra Liverpool…

2:a Augusti 1985

Nogle livepladers indspilningsdatoer og 33-års fødselsdage er lettere at huske end andres. Imperiet’s 2:a Augusti 1985 er bortset fra det ikke den mest vellykkede af slagsen, en noget ufokuseret rodebutik, det inkl. et par nytteløse covers af John Lennon og The Doors, som den er. Hvis man vil høre hvad Joakim Thåström’s Imperiet kunne live, så er de to vinylsider på dbl-albummet Live / Studio (indspillet på Sardines i Oslo d. 29-31. august i bandets opløsningsår 1988) et langt bedre og mere tilfredsstillende bud.

Robyn er tilbage

Robyn har i dag udsendt denne single, hendes vel første nye sang på helt egen hånd i otte år?! En tidsramme man til sammenligning med lethed kunne lægge f.eks. hele The Beatles’ pladeudgivende karriere indenfor. Ville hade at leve sit liv gennem en artists musik og så skulle vente år efter år efter år efter år uden nye toner. Det er slemt nok som det er med dem, der er gået i opløsning og derfor aldrig udsender nyt mere. Well, her er Robyn’s nye tre minutter…

Iggy Pop’s underverden

Vi skal gøre opmærksom på Teatime Dub Encouters, den netop udsendte EP med Underworld & Iggy Pop. Ovenpå førstnævntes vibrerende lydlandskaber freestyler/snakker/fortæller Iggy Pop med paraderne nede detaljeret om livets afveje og detaljer, som vel kun han formår det. Om at flyve, om personlig frihed, om at ældes, om venskaber, den slags. EP’ens 28 minutter er som sådan mere en improviseret, gavmild essaysamling med karakteren Iggy Pop, end den er lyttevenlig musik i traditionel  forstand. Her slutnummeret ‘Get Your Shirt’, hvor Iggy dog rent faktisk synger…

BB

Var trommeslager Bill Berry, der tirsdag fyldte 60, R.E.M.’s sjæl?! Der skete ialfald noget særdeles mærkbart negativt med bandet efter han gik ud i 1997. For siden var den nærmest legende lethed, med hvilken R.E.M.’s musik havde givet og udviklet sig selv, væk for altid. Her den underspillet storslåede førstesingle fra det sidste og meget fine album, New Adventures in Hi-Fi (1996), han var med på,. Fik Bill Berry så siden det farmerliv og den traktor, han ifølge de andre tre i R.E.M. drømte om?! Vi håber det. Et stort tillykke til manden med de – ifølge Michael Stipe og han må vide den slags – mest sexede øjenbryn i rocknroll…

Young americans på TV

Musikerne rundt omkring stjernepodiet her nedenfor har noder og kan således nemt følge med i medleyens +10 forskellige sange, rytmeskift, tonalitetsændinger og hastigt kommende overgange. Hovedrolleindehaverne Cher og David Bowie må derimod huske det hele i hovedet, mens de også skal se nogenlunde overbevisende ud i mimik, indbyrdes kontakt og bevægelse. Cher – det er også hendes show – er den topprofessionelle af de to og misser ikke et beat, mens David Bowie mere må ride den på charme og hans stemmes uimodståelighed selv i medleyens mere besynderlige sange. Sådan lyder og ser det ud i november 1975, da de to på amerikansk TV racer gennem denne omfattende menu på godt seks minutter:

Young Americans
Song Sung Blue
One Is The Loneliest Number
Da Doo Ron Ron
Wedding Bell Blues
Maybe Maybe Baby
Day Tripper
Blue Moon
Only You (And You Alone)
Temptation
Ain’t No Sunshine
Young Blood
Young Americans (reprise)

500 miles a 1000 times

Hørte et interview med The Walkmen-forsanger Hamilton Leithauser, hvor han fortalte om førstesinglen fra hans seneste semi-soloalbum med Rostam, den karakteristiske singalong ‘A 1000 Times’. Leithauser fortalte hvordan inspirationen til sangens gentagende form og melodiskabelon kom fra en gammel amerikansk 1960’er-folk-traditional kaldet ‘500 Miles’, som bl.a. The Journeyman, Peter, Paul & Mary, Bobby Bare og Joan Baez har indspillet. Specielt Baez’ version er Leithauser glad for, hvilket jo tydeligvis høres, når hendes version graves frem fra YouTube-gemmerne…

Godt gået af Hamilton Leithauser med et så kreativt lån. Men er den Baez-version han sværger til virkelig den bedste af sangen?! Herfra går topkarakteren umiddelbart til Bobby Bare’s noget anderledes og langt mere asfaltduftende western-version…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.