Lyder nærmest som en sen sang med brit-excentrikeren Lawrence’s tidligere band Felt, men nej, det er det ikke, derimod endnu en helt ny, tilbagelænet sang fra det kommende Spiritualized-album And Nothing Hurt…
Blue Morrissey
Et uudgivet Morrissey-track af ukendt nyere oprindelse har netop fundet sin flugtvej ud i verden. Og ved gud, trods sine plastik-strygere lyder det langt bedre end noget på den seneste Low in High School-maveplasker. Hører denne tabte sang og genoplever/genopliver nærmest den åbenarmede, kærlighedshungrende yngre Morrissey, der gav verden opbyggelig luft under vingerne i så mange år, længe inden harske toner satte sig fast i sangforedragets tone, inden utålelige racisme-interviews og mærkværdige, pegefingerbelærende sange om politivold og…Israel.
Jules Rimet still gleaming
Nej, det blev heller ikke i år. Da England langsomt gik død mod Kroatien, og siden lagde sig helt ned til Belgien, kunne man godt se ambitionen havde været en sværmerisk drøm. Det er i dag 52 år siden anfører Bobby Moore, som den eneste englænder nogensinde, kunne løfte VM-trofæet efter 4-2 på Wembley over Vesttyskland. Hvilket samtidig fortæller, Kate Bush må have haft en mindeværdig otte-års fødselsdag.
This woman’s work
Stor respekt og tillykke til den britiske ener Kate Bush, der i dag fylder 60 år. Her denne sides favorit blandt den så ekstremt formfuldendte og egenrådige sangerindes allerbedste sange…
Men okay, at vælge ‘This Woman’s Work’ gør nærmest en slags uret mod f.eks. helt anderledes udadvendte men mindst ligeså fremragende ‘Hounds Of Love’, her i en 1985-optræden fra Top of the Pops. Heldige hvem som har levet i en alder, hvor der var plads til så stor musik på hitlisterne. Kate Bush er vel oppe i en nærmest David Bowie-høj klasse lige her…
The Church of Kate Bush
Elsker The Church’s så vitalt opløftende cover af Kate Bush’s ‘Hound Of Love’…
Pelé undervejs
Fra dengang verdens mest berømte fodboldspillere selv bar deres bagage.
Thåström altid på vej
To uger til Thåström på fire dage spiller to shows i og meget tæt på København. Således så setlisten ud nu lørdag aften på Månefetivalen i norske Frederikstad, små 100 kilometer syd for Oslo, retning Göteborg. Dagen før i svenske Östersund var københavnersangen ‘Sönder Boulevard’ iøvrigt med istedet for Dylan-oversættelsen ‘Bara Om Min Älskade Väntar’…
Det bliver 800°…
Ebba Grön’s bedste og mest helstøbte album, ud af de tre trioen udsendte inden Thåström tog videre med Imperiet, er klart Kärlek & uppror (1981), den svære toer. Her åbningssangen ‘800°’, der satte barren højt for ung skandinavisk musik i et nyt dommedagsangst postpunk-årti…
Gurra, Fjodor & Pimme
Sveriges bedste punkband Ebba Grön fotograferet nu og dengang.
Jackie til en søndag
Hvad enten man hører de to regulære albums eller nogle af de mange outtakes fra Bruce Springsteen’s Darkness on the Edge of Town (1978) og The River (1980), står det hurtigt klart, hvor vild Springsteen var med arrangement, melodi-art og den lette dog melankolsk fortabte feeling på den her Jack Nitsche-producerede Jackie DeShannon-sang fra 1963…
Elvis er tilbage
For få uger siden måtte Elvis Costello aflyse en række koncerter ovenpå en kræftoperation. Nu er han heldigvis stærkt tilbage i fuldt vigør med en ny albumforløbersingle, som ovenikøbet er den vel bedste og mest ligefremme nye Costello-popsang, vi her har hørt i umiskendelige tider…
The Donkeys
Nu vi alligevel er på rockmuseet: I dag for 55 år siden spiller Liverpool-sensationen The Beatles den sidste af seks aftener i streg i Odeon Cinema i Somerset-kystbyen Weston-super-Mare, ikke langt fra Bristol. Dagen bruges med byen som kulisse til en afslappet fotosession med The Beatles’ ældre tjekkoslovakiske ven, pop- og showbiz-fotografen Dezo Hoffman. Kig ind i fremtiden og smil, æsler!
Grethe synger Dusty
Eller mere præcist: I 1965 i Italien scorer Pino Donaggio et af årets allerstørste pophits med sin sydeuropæiske tåregranat ‘Io Che Non Vivo Senza Te’, et kærlighedscentreret sorgarbejde på små fire minutter, der med lethed når finalen af det års højtprofilerede Festival di Sanremo…
Ved den omtalte finale i Italien er Englands store popsangerinde Dusty Springfield tilstede. Hun falder for Donaggio-sangens heftige følelsesudladning, tager en vinyl-acetat med hjem at lytte på, og afføder inden for det næste halve år idéen om en egen engelsk version af den sang, hun som englænder umiddelbart ikke har forstået et eneste ord af. Det har hendes veninde Vicki Wickham eller The Yardbirds-manager Simon Napier-Bell heller ikke. Alligevel skriver de to lynhurtigt på kun én aften den engelske tekst, som Dusty i Philips’ studie ved Marble Arch i London 10. marts 1966 indspiller 47 (!) vocal-takes af, det ovenpå en instrumental backing optaget dagen før. ‘You Don’t Have To Say You Love’ med Dusty Springfield udkommer som single 25. marts og går nummer et, som et af Dusty’s største hits nogensinde…
Ovre i USA er Elvis Presley få år efter høj på sit Las Vegas-comeback, ulykkelig kærlighed og speed. Han har løbende orienteret sig i tidens hits og er vild med Dusty’s hjerteknusende version af ‘You Don’t Have To Say You Love Me’. Han inkorporerer derfor i 1970 en uptempo-version i sit Vegas-show på Hilton International. Den udsendes samtidig i studieudgave, og Elvis får sig endnu et hit i både Nordamerika og Europa. Ja, selv Australien vil gerne lytte med. Sådan her sejler Pino Donaggio’s sang med Elvis som styrmand henover aftenerne i Las Vegas…
Og ringene spreder sig i vandet, selv helt til Danmark. I 1976 udsender Grethe Ingmann – vores store popsangerinde – det Leif Pedersen-producerede album Gi’ Mig Et Smil på Metronome Records. Og dér, med en oversættelse af en vis Poul Due, optræder næstsidst på side 1, pludselig en velkendt sang, nu kaldet ‘Du Kan Gi’ Mig Hele Verden’. Oversætterens talent for lyrik kan desværre nemt diskuteres. Det kan Grethe Ingmanns for at synge til gengæld heldigvis ikke…
Gun club
David Bowie; the days of wine and poses…
Jagger 75
Tænk hvor anderledes usvækket stærkt The Rolling Stones ville have stået i bevidstheden, havde de kastet håndklædet i ringen i slutningen af 70’erne, da bandets kreative motor brød endeligt sammen og det var forbi med gode sange og skarpe plader. Deres forsanger Mick Jagger fylder 75 i dag. Her er han med Stones som 26-årig på The Ed Sullivan Show 23. november 1969, fremførende leadtracket på Let It Bleed, der skulle udkomme 14 dage efter. 70’erne var lige om hjørnet, Vietnam-krigen rasede, hippiedrømmens endelige Altamont-død lå to uger fremme, det var seriøse tider. På den splintrende baggrund må ‘Gimme Shelter’ have været den perfekte sang…