Længe før Morrissey bliver højrenational immigrant, før ellers så ufejlbarlige Johnny Marr lærer at spille slideguitar uden at strejfe de falske mellemtoner, og før deres fælles kærlighedsbarn The Smiths brænder op i en mediesky af stress og dysfunktionelt støj, ja, da udkommer bands stadig med ny musik om sommeren. I dag for 35 år siden singleudsender The Smiths således ‘Panic’. Kun fem uger efter albumudgivelsen af The Queen Is Dead (1986) er Morrissey, Marr, Andy Rourke og Mike Joyce klar med denne helt nye sang, hvor outsider-idolerne fra Manchester ovenpå et T. Rex-lånt glam-riff opfordrer til afbrænding af tidens ifølge Morrissey så håbløst overfladiske DJ’s. Sjov eller alvor? Lige meget begge dele, og den tvetydighed er vel netop styrken ved dette band, et af de helt store i den britiske rockhistorie. Aftenen før udgivelsen spiller The Smiths hjemmebane-koncert på universitet i Salford. Første titel på setlisten er den nye single, som ingen endnu har hørt…
Sjovt, jeg huskede det (fra Rogan-biografien) som om, at det var denne sang, BBC ikke ville spille på grund af den opildnende tekst. Men lidt hurtig Wiki-research fortæller mig, at “Panic” klarede sig fint på playlisterne – nr 11 på UK Singles Chart og kåret som Single of the Year af NME’s læsere.
Det var derimod “Stop Me If You Think You’ve Head This One Before” fra Strangeways-pladen, som BBC nedlagde veto imod pga. linjerne om at “plan a mass murder”. Dét nummer blev derfor ikke udgivet som single i UK. Oh well…
Jeg havde i øvrigt en hjemmelavet t-shirt med “Panic”-teksten på ryggen og The World Won’t Listen-cover på maven. Se, dét var tider!
Publikum hygger sig tilsyneladende fint, selvom de ikke kender sangen 🙂
Det er et af de helt store The Smiths numre i min bog! Fantastisk melodi og sikken tekst:
Burn down the disco
Hang the blessed DJ
Because the music that they constantly play
It says nothing to me about my life
Hang the blessed DJ
Because the music they constantly play