På Facebook synes ikke meget hottere lige nu i statusopdateringsmode, end at tale Robyn op som übertoppen af electropoppen. Hendes show i Vega til efteråret solgte da også ud forleden på blot fem minutter. Og Robyn’s seneste album, Body Talk Pt. 1, det første af hele tre hun udsender i år, har absolut sine momenter kørende for sig, ikke mindst den euro-marcherende ‘Dancing On My Own’. Men nu findes så allerede en ny sang og video, som forløber for næste longplayer, den til september kommende Body Talk Part 2. Endnu et ret velfungerende nummer fra den selvstændigt visionære musikalske iscenesætter. Så let at beundre er hun, men straks sværere at blive afhængig af. Hendes dygtige musik genererer her aldrig tilnærmelsesvis samme euforiske poplykkerus, som når genrebeslægtede Gaga’s trumfer ‘Just Dance’ eller ‘Bad Romance’ kommer slingrende forbi. For slet kke at tale om en vild synthskabning som Crystal Castles’ ‘Baptism’. Disse tre vitale brug og smid væk-øjeblikke lever alle af og på et legende fuck-you-overdrev af næsten hysterisk tændt karakter. Robyn’s nyeste sange lyder som de af natur gerne vil samme heftige sted hen, men hendes køligt kontrollerede popflamme holder dem strengt insisterende tilbage på mellemdistancen. Ordet ‘kedelig’ bor ikke så fjernt derfra. Hør selv…
4 tanker om “Problemet med Robyn”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
88, din voyeur! Har slet ingen fortalt dig, at hvidt er det nye sort!? 😉
Uha, fik et kig på Frederiksbergs blegeste løbeben i dag. Var det studio tan Zappa kaldte det?
😉
Det er vel et spørgsmål om temperament – og om man foretrækker æbler eller appelsiner. Lige så let som det er at blive revet med af Gaga-showet, lige så let er det i alle fald for mig at blive ‘recklessly, headlessly’ forelsket i Robyn…
Har også lidt svært ved at forstå den pludselige hype. Op til Roskilde blev Robyn af anmeldere mv. nærmest nævnt mere end Prince som den kunstner, der “bare skulle ses”. Det berettiger hendes musik altså ikke til.
Jeg så hende ikke, men hørte til gengæld Bad Romance ganske mange gange på det medbragte anlæg, når promillerne var røget lidt op.