© Søren Solkær Starbird – Venus as a Björk

Der var næsten varmt i København, det var årets første forårsdag. Vi havde øvet med Slagterne på Nørrebro, der var hyletoner med derfra da Psyched Up Janis kl. 19 gik på scenen, nede i Øksnehallen ved Kødbyen.

Så sidst Sune og hans første band på afskedtouren, lige før hans og Sharin’s The Girl On Deathrow blev til, og så siden blev til The Raveonettes. Dengang kunne PSJ måske samle 2-300 mennesker i Pumpehuset. Nu har de solgt to Store Vegaer ud på godt ingen tid. Weirdness!

I Øksnehallen skød solstråler endnu ind af loftsvinduerne, ned på Søren Solkær Starbird og hans rockomdrejende fotoudstilling, som denne sene eftermiddag åbnede op i skarp kulør og present glimmer. Sune arbejdede som assistent for Starbird, da han først kom til byen fra Sønderborg. Denne aftens optræden var en tak for sidst.

Fra de startede ud omkring dengang fulgte vi PSJ ikke så lidt. De var bandet fra deres bølge med de gode sange, med Nirvana-eksplosionsenergi, med den guitarist der kunne tryllebinde og sende os langt afsted. Som han siden har gjort det så effektivt med The Raves, og nu senest på sin solodisc.

‘Special One’ var første track, efterfulgt af ‘Died In My Teens’. Så ‘The Stars Are Out’ og ‘Where The Lights Won’t Shine’. En slags hemmelig hitparade. Og vildt med dette kulmørke band i skarpt ferniserings-dagslys. Lyden kom høj, massiv, kompakt. Trommer/bas skubbede hårdt på, Sune’s distortede guitarguirlander lød stadig som en hel verden i brand.

Som sanger har han siden PSJ-tiden lagt bånd på sin stemme, i klar overensstemmelse med Raveonettes’ mere kølige og stilrendyrkede udtryk. Men her, tilbage og nu alligevel helt fremme, fandtes atter plads til den slags vildskab, som fra Øksnehallen løftede specielt ‘Evil Beauty’s afsluttende primalskrig højt op over byen.

En heftig rejse i PSJ-tidsmaskine, helt frem til København nu og her. I aften kl 22. spiller både The Raveonettes og The Figurines på samme scene, for samme fotograf. Der er billetter til salg.