Hvis ikke man er franskmand, kan q synes som et noget marginaliseret og svært anvendeligt bogstav. Heldigvis hjælper Dundee’s The Associates os ud her med deres frosthostende single ‘Q Quarters’, som ovenikøbet med kølig ynde demonstrerer, hvor stor indflydelse David Bowie i 1981 havde på den britiske postpunkscene…
Tak for fyldestgørende forklaring 🙂
Queen prøvede jeg – som nævnt her nedenfor – med et album selv, og tjekkede også dengang to-tre andre ud. Bandets enorme musikalitet herskede der aldrig tvivl om, næsten legende let faldt numre gennem floromvudne stykker, harmonier, akkorder, kadencer. Men der var i al denne overgjorte overdådighed noget campet svulstigt, man hurtigt kunne få nok af. Ja, spil, arrangement og ikke mindst vokal gav i albumfylde samme følelse som for meget flødeskumskage. Queen blev i mere end små bidder hurtigt det vulgæres sejrsmarch. Som Liberace i Las Vegas. Som Elton John når han iført lyserød paryk spiller sin Diana-ballade på et hvidt Steinway. Den slags gør intet godt for mig. Men hver sin smag.
Herfra ingen bebrejdelse over, at du ikke har valgt Queen, når vi kom til bogstavet Q. Men det kunne på et tidspunkt være interessant at høre, hvorfor at du, som ellers normalt holder så uendeligt meget af britisk rockmusik, overhovedet ikke sætter pris på Queen. De var jo en del af den strømning i 1970’erne, hvor genrer blev opbrudt, og man eksperimenterede både med rockens form, stoffer og sin seksualitet mm. Kastede alt op i luften, og alt landede så meget anderledes, end det man havde hørt før – altså samme strømning som David Bowie, som du sætter særdeles meget pris på. Ikke for at sammenligne de to navne, men de er jo en del af samme generation og var vel overordnet en del af samme markante musikalske stilbrud.
Altså en top 1?
Købte og havde faktisk deres A Day at the Races lige da den udkom. Det skulle ikke gentage sig.
Ja, ærligt talt – ”We Are The Champions”.
Man kan godt gøre en undtagelse. (Også selvom det ikke er fodbold).
Dobbelt guld og dobbelt Q, kom nu!
Vi vil se din Queen top 10, Jens!
Nu kan sige hvad du vil Jens, men der var nogen der hed Queen, med den komplet indiskutabelt dygtigste rock-sangstemme i musikhistorien. Han var ikke min favorit, men der er og kommer ingen som Freddie Mercury, så synes dog at bogstavet Q fortjener lidt værdighed;-)