Her på bloggen har vi ofte savnet R.E.M. De blev en institution i amerikansk rock på den bedst tænkelige måde, og deres afsked skete med æren i fuld behold.
Nu lader også Michael Stipe til at fået lyst til at lave musik igen, og heldigvis for dét. Her er et nyt soulnummer fra ham, “The Rest of Ever”.
Jeg ved ikke, om det er bandet, der er skyld i, at sangen aldrig letter (Morrissey er jo også lykkedes med at få bands til at skyde The Smiths ned).
Sangen er i hvert fald IMO tung og uden samme energi som, da han for år tilbage sammen med Aaron Dessner gav håb om, at han stadig havde det i sig .
https://youtu.be/MYgpEcXf2S4?is=AgUudagR6tu3tkSg
Jeg er sådan set enig. “The Rest of Ever” er en hæderlig sang, men melodimaterialet er tydeligt svagere end alle de guldrandede sange fra de gode år med R.E.M.
De virkelig gode ensembler derude er større end summen af enkeltdelene. Eksemplerne er utallige, og R.E.M. er også blandt dem. Min fornemmelse er at det særlige, der kommer frem, ofte har skyldtes en blanding af venskab og en form for fredelig konkurrence mellem de enkelte om at komme med de bedste ideer.
Paul McCartney lavede også gode sange med Wings og har samtidig altid været en sympatisk mand sådan som Michael Stipe er det, men man endte som regel med at savne The Beatles.
Måske R.E.M. var så specielt, eminent et band fordi kombien af en excentrisk, arty forsanger og musikken fra hans mere almindelige bandmedlemmers regelrette poptradition kunne slå gnister. Uden Michael Stipe bedriver de to andre nu ordinær americana-rock. Og frygten er, at Stipe tilsvarende kommer til at mangle sine gamle bandkammeraters håndværksmæssige tæft for at supplere de catchy musikstykker, han i R.E.M. gjorde stor kunst ud af. Nummeret ‘The Rest Of Ever’ bekræfter desværre kun den mistanke. Dejligt at høre Michael Stipe synge igen, jo-jo, men tænk hvis han også havde…en sang!