RIP NME

66 år skulle det blive til inden NME/New Musical Express i dag måtte meddele, dets dage som publiceret musikmagasin er talte. Da jeg voksede op havde NME og dets journalister – skarpe, meningsfyldte hoveder som f.eks. Paul Morley, Ian Penman, Danny Baker og Chris Bohn – enorm positiv magt i deres ofte meget subjektive præsentation som afvejning af tidens musik og kulturelle trends. Men som man ved selvsyn kan se på NME’s website, har kvalitetsnedturen, som følge af den digitaliserede verdensorden, været lang, fæl og nådesløs. Så det er ingen overraskelse, der ikke længere er penge i at sælge, hvad nuomdage fremstår som et kalorietomt sladderblad med et ukritisk halvhjertet fokus på underholdningsbranchen. Dén triste udvikling skal dog ikke ikke overskygge, hvor meget NME tidligere har betydet for specielt britisk musik, samt for alle os der levede igennem den. Avisen er hermed borte fra kioskernes hylder. Hvem skal nu redde unge liv?!

Skriv et svar