Rock er tilbage

Og nej, den overskrift er ikke ment som en trussel. Siden Ryan Adams udsendte sin overraskende perfekte popdrøm af et Taylor Swift-coveralbum sidste år, har der været relativt stille omkring ham. Indtil i dag, hvor sangen ‘Do You Still Love Me’, en forløber for Adams’ kommende soloalbum Prisoner, er blevet sendt i omløb. Ryan Adams er traditionalist og denne rocksang kunne vel ligeså godt have været skrevet, indspillet og produceret (af f.eks. Mike Scott’s The Waterboys) for 30 år siden. Hvad redder den fra retro-selvmordets obskuritet er den formfuldendte sikkerhed, Adams har i sin sangskrivning, samt den helhjertede – også meget 2016-umoderne – indsats, han lægger i sin levering. Men døm selv, og spænd airbag før guitarsoloen, der nok vil vælte mange uforvarende lyttere i grøften…

4 tanker om “Rock er tilbage”

  1. Jeg synes, det er et pissefedt nummer. Elsker 80’er produktion, som vist løber gennem hele albummet. Han har efter eget udsagn lyttet til Don Henley og Bruce Hornsby i optakten til dette album. Jeg køber ikke argumentet om, at Ryan Adams kun er interesseret, når han er afdæmpet. På de gamle Whiskeytown albums var der også en del rock. Jeg elsker hans diversitet. Fedt Fedt første udspil

  2. Ryan er pinlig, når han leger rock’n’ roller, synes jeg –
    brød mig ikke om “Ryan Adams” , det var var gumpetungt og melodierne manglede i den grad, bortset fra den fine My Wrecking Ball.
    “Rock n Roll” var heller ikke godt.
    “Orion”, heavy albummet, var direkte pinligt.

    Jeg kan lide Ryan Adams når han er i
    Heartbreaker/Gold/Ashes & Fire/1989-mode.

  3. Jøsses, de der breaks er jo ren Eye Of The Tiger med Survivor! Jeg kan næsten høre dette nummer akkompagnere Rocky Balboa vandrende i natten, nervøs for om Adrian nu stadig elsker ham og støtter ham i det næste comeback 🙂

Skriv et svar