Yesterday I got so old that I thought that I could die.
Man kan ikke løbe fra sin ungdom, men af og til har man lidt lyst til det. The Cures sange fejler ikke noget, Disintegration er et fremragende album (bare spørg drengene fra South Park) og Robert Smith & Co. har spillet det hele vældig mange gange før, og de er bestemt kompetente på en (orange) scene. Desværre er The Cure ikke et af de musiknavne, der ældes med ynde, og det er som om hele selvoptagethedens fest ikke fænger så meget i dag.
Pastoren og Jens skal bare droppe deres perfide voksenmobning af Robert Smith…
😉
Bare det at de starter ud med “Open”, en helt igennem phantastisk sang er nok til at jeg burde have taget turen til dyrskuepladsen. Super sætliste!
Hovedsættet kunne have været en halv time kortere, men ellers var jeg meget tilfreds – og den sidste time (!) med ekstranumre var en time i himlen 🙂
Jeg har sgu svært ved at være enig i Pastorens vurdering af The Cure.
Sikke en setliste! Helt ufatteligt så mange fantastiske sange Robert Smith har forfattet. Respekt herfra.
Tæsk? Kim Skotte giver ham og The Cure 5 stjerner i Politiken for showet i går. Og Soundvenue giver maksimale 6.
Hvorfor – naturligvis
😉
Hvor skal Robert Smith have alle de tæsk?