3 tanker om “Livet er kort, søndagen lang”

1. for cryin’ out loud jeg behøver mit søndags bold fix… sidder virkelig her og fedter med ingenting..

   men oki så kan man da altid få skrevet lidt, hørt nogle cd’er (har købt Nephews nye og skal lige høre den ordentligt igennem, første gennemlytning var lidt skuffende, men heller ikke så koncentreret fra min side).

   glæder mig iøvrigt rigtig meget til Trentemøllers Last Resort i morgen……

2. Før de kvindelige brugere giver sig i kast med at afveje deres mening om Dylan, var det måske en idé at læse nedenstående tekst igennem.

   Positively 4th Street

   You got a lotta nerve
   To say you are my friend
   When I was down
   You just stood there grinning

   You got a lotta nerve
   To say you gota helping hand to lend
   You just want to be on
   The side that’s winning

   You say I let you down
   You know it’s not like that
   If you’re so hurt
   Why then don’t you show it

   You say you lost your faith
   But that’s not where it’s at
   You had no faith to lose
   And you know it

   I know the reason
   That you talk behind my back
   I used to be among the crowd
   You’re in with

   Do you take me for such a fool
   To think I’d make contact
   With the one who tries to hide
   What he don’t know to begin with

   You see me on the street
   You always act surprised
   You say, “How are you?” “Good luck”
   But you don’t mean it

   When you know as well as me
   You’d rather see me paralyzed
   Why don’t you just come out once
   And scream it

   No, I do not feel that good
   When I see the heartbreaks you embrace
   If I was a master thief
   Perhaps I’d rob them

   And now I know you’re dissatisfied
   With your position and your place
   Don’t you understand
   It’s not my problem

   I wish that for just one time
   You could stand inside my shoes
   And just for that one moment
   I could be you

   Yes, I wish that for just one time
   You could stand inside my shoes
   You’d know what a drag it is
   To see you

   (C) Bob Dylan

3. Apropos Dylan, så har jeg enten været uopmærksom, eller også har ingen nævnt sidste uges klumme i Politiken, hvor stedets blogger blev spurgt af Nils Thorsen om hvorfor kvinder ikke synes om Dylan – skåret over en stor bred kam, selvfølgelig.

   Jeg husker det som at der var flere der mente at det havde meget at gøre med at Dylan var meget for samlerne, for de loyale fans, for musiknørderne rent ud sagt – og at disse, som Hornby i High Fidelity fastslog, nu engang er mænd.

   At han så fra tid til anden giver de største verbale ørefigner til diverse kvindfolk som nogen berømt musiker nogensinde er sluppet afsted med, hjælper vel heller ikke. De indlysende eksempler er vel den tidlige ‘Don’t Think Twice, It’s Alright’ og superbitre skilsmissenumre fra Blood on the Tracks som ‘Idiot Wind’. At han så har skrevet ting som ‘Sara’ til samme ekskone som ‘idioten’ året inden, og også har lavet rækker nådesløse rækker af tilsvininger af mænd, er en anden sag – førstnævnte hjælper vel på den kvindelige opfattelse af ham, det andet næppe ret meget 🙂

   Men hvad er egentlig denne blogs kvindelige brugeres mening om Bob?

   (For eget vedkommende er dette i øvrigt skrevet som en langtfra trofast fan af ret meget han har lavet, men når han var bedst var han dæleme forrygende).