Ingenting hvis man som dagens fødselar holder sig evigung. 14. december 1979 udsendte The Clash London Calling, verdens bedste album nogensinde. En opfordring herfra til at hejse Clash-flaget og genhøre Joe Strummer, Mick Jones, Paul Simonon og Topper Headon’s spraglede mesterværk højt i dag!
16 tanker om “Så hvad er 30 år?”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.


Udover The Clash: London Calling er der de store albums som inspirerer musikere lang tid fremover og her tænker jeg f.eks. på Velvet Underground & Nico, Joy Division: Unknown Pleasures, Kraftwerk: Autobahn. I måske lidt mindre målestok, men uhyre betydningsfuld Suicide: Suicide, Sex Pistols: Never Mind The Bullocks, Talking Heads: Remain in Light.
Verdens bedste plade – hm, skal jeg endelig udbrede min personlige mening om dette ømtåelige emne, må stemmen falde på Bowie’s “Heroes”. Men det vil være i skarp konkurrence med “Never Mind the Bollocks – Here’s Sex Pistols”, og The Jam’s “All Mods Con”. Og boblerne på dén liste er alle elektroniske (kind of): Kraftwerk’s “Die Mensch-Maschine”, “Black Celebration” med Depeche Mode, og “Ill Communication” med Beastie Boys.
“Hanging on in quiet desperation is the English way”. Der er noget resigneret og melankolsk over Pink Floyds musik. Egentlig utroligt at de kunne blive så store?
Bowie og Gilmour: Comfortably Numb
http://www.youtube.com/watch?v=0tBnJMqF658
Ville egentlig pege på at verdens bedste plade kunne være U2: Achtung baby, Suede: Dog man star, eller måske Doors: Strange days.
London Calling er bestemt ikke noget dårligt bud. Den fremstår langt mere “frisk” end Pink Floyds store armbevægelser på The wall. Er dog stadig en sucker for de mange flotte ballader på dette album.
uha – billedet af netop den billet fra koncerten i Idrætshuset får i den grad ærgelsen op igen over at misse denne ene mulighed så helt og aldeles – hvorfor s…. slog jeg ikke til da jeg havde muligheden – har flere kammerater der var inde og se dem, damn it!! Tror i øvrigt aldrig at der har været koncerter der før eller siden. Har dog adskillelig gange set Finn Laudrup brillere i indendørs firmafodbold der, men det er en helt anden historie og slet ikke noget plaster på såret ;-).
Velvet Underground & Nico
White Trash Fast Food er et ret sjovt sted med ok mad – og live musik og film.
http://www.whitetrashfastfood.com/restaurant/
Verdens Bedste Album? Det kan da kun være GO 🙂
Noget helt andet – skal til Berlin i weekenden (Rammstein calling…) Nogle tips til hvad og hvor man ellers skal se / købe / spise dernede?
Var Michael Jacksons album en reaktion på Pink Floyds, eller var det mon omvendt?
Pastor, det er altså ikke ‘min’ verden. Er køligt objektiv her i bedømmelsens subjektivitet. London Calling ER verdens allerbedste, så simpelt er det…
1888, Pink Floyds pegefingertunge The Wall…?!? I don’t believe you!
Boklund, et godt år for musik indeed.
Nej, den kendte jeg faktisk ikke. Coldplay som bedste album i 2008?
@1888: Det ser ud som om du er inspireret af denne liste: http://www.besteveralbums.com/yearstats.php?y=1979 🙂
Og det er en fin lille huskeliste med meget godt på fra FN’s Børneår. Ud over de nævnte, er det også værd at lægge mærke til (i tilfældig rækkefølge:
David Bowie – Lodger
Gary Numan – The Pleasure Principle
Madness – One Step Beyond
Blondie – Eat to the Beat
Police – Regatta de Blanc
Public Image Ltd. – Metal Box
The B-52’s – The B-52’s
The Specials – The Specials
Thin Lizzy – Black Rose
The Cure – Three Imaginary Boys
Frank Zappa – Joe’s Garage
Om de nævnte er bedre eller ringere end London Calling vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Det synes jeg ikke er nødvendigt. 🙂
En ret ok plade, men der kom jo bedre ting det år. F.eks.:
AC/DC: Highway to hell
Michael Jackson: Off the wall
Joy Division: Unknown pleasures
Pink Floyd: The wall
Talking Heads: Fear of music
Hejser i den grad flaget for London Calling. Intet band har før eller siden lavet musik indenfor så mange forskellige genrer og med en så enorm udstråling. Svinger gerne med armene…. hvorfor skulle det ikke være verdens bedste album nogensinde?. Er der andre kandidater til titlen?
Vi taler om Jens’ verden. Men det er et vigtigt album fyldt med velskrevne sange, og ét, også jeg holder meget af.
I sandhed et stort album. Jeg ved ikke helt om jeg er enig med din udnævnelse til “verdens bedste album nogesinde”, Jens. Men det er da i hvert en mere end værdig kandidat til titlen. Jeg har i øvrigt valgt at lave en lille ting på min egen blog i dagens anledning, hvis det kunne interessere nogen. I så fald, look here: http://simonolsen.blogspot.com/2009/12/i-dag-for-30-ar-siden.html