Saturday’s kids

Fra Northampton i Midlands kom Bauhaus, England’s vel første og sikkert eneste udholdelige goth-band. Pete Murphy med de høje ligblege kindben kunne – som talløse andre musikmørkemænd på den tid – sin Bowie udenad, til en grad så hans band fremstod som ren kopi på deres ‘Ziggy Stardust’-coversingle. Bauhaus-albums var forvildende som tværgående affærer, fyldt med dystre tonebygninger, massiv kompromisløs lyd og teatralske virkemidler, ikke mindst i sangforedrag. Men som singleband var der i Bauhaus ofte en helt anderledes strømlinet klarhed over feltet. Fra debuten ‘Bela Lugosi’s Dead’, et bizart men vellykket ægteskab mellem postpunk og dub-reggae, til ovenstående sidste single – ‘She’s In Parties’ fra 1983 – lykkedes man med en uimødekommende men sært catchy popmusik. Ordene dertil var som oftest ren cut-up, totalt Bowie igen, men ikke uden effekt:

Learning lines in the rain
Special effects by Loonatik and Drinks
The graveyard scene
The golden years

She’s in parties
It’s in the can

Freeze frame screen kiss
Hot heads under silent wigs
Fall guys tumble on the cutting room floor
Look-a-likes fall on the cutting room door

She’s in parties
It’s in the can… 

En tanke om “Saturday’s kids”

  1. Deres album fra den kortvarige gendannelse i 2007-2008, Go Away White, er faktisk heller ikke skidt.

Skriv et svar