Sie verlassen jetzt West-Berlin

Men ikke før en sidste tur med Iggy Pop, der kørte rundt i den da så aflukkede bys S-bahn, mens han tog noter til teksten på vel en af de IMHO tre-fire bedste sange, vores kaotiske civilisation nogensinde er blevet beriget med. Iggy synger, brødrene Sales lægger bund og holder rytme, Ricky Gardiner (manden bag dét rif) og Carlos Alomar spiller guitar, og David Bowie co-producerer – what’s not to like?! Albummet Lust for Life, hvor ‘The Passenger’ ligger som fjerde skæring på side 1, blev ifølge Iggy Pop skrevet og indspillet i Hansa Studio by the Wall på kun otte hektiske dage i sidste halvdel af april 1977. Ved ikke om det kun er David Bowie’s tilstedeværelse – mon ikke?! – men det er ialfald aldrig siden lykkedes Iggy, at komme op med tilnærmelsesvis samme kvalitet, som på de to myteomspundne 1977-plader, hvoraf Lust for Life er den livsbekræftende lyse, The Idiot den sært mekaniske men dragende valium-mørke.

Skriv et svar