Byer vi har set

fremadthumbnail.png

Ahoy, endelig tilbage. Hjemme fra venteværelser bag scenerne, fra tour-kilometres travle biler, fra sanges høje lyd.

Har haft en travl sidste uge, der begyndte foran Christiansborg, til den store 2. oktober-demonstration. Det føltes rigtigt at spille til det arrangement, for det står så klart, vi ikke længere kan holde til trekløveret Fogh/Bendtsen/Pia K. in charge. Det handler ikke om det og det parti, ikke om venstrefløj kontra højre, men udelukkende om anstændighed, værdighed, de to eneste vigtige størrelser, der er noget værd i nogens værdikamp. Og her vil hvilkensomhelst bogstavskombination være at foretrække, frem for det nuværende siddende flertals, der allerede har gjort så stor skade.

Torsdag bød på Esbjerg i gavmildt regnvejr og et helt iorden set på Tobakken. Slet ikke verdens største eller mest larmende crowd, men syntes dog åbenbart, de tilstedeværende var gladere da de gik end da de kom, ethvert bands succeskriterie. Kørte hjem under nat i endnu mere regn, med henholdsvis The Cure’s Triology og Sly & The Family Stone knaldhøjt på bussens DVD.

Fredag med anderledes høj blå himmel, på en kort tur op til Helsingør. Og uden falsk ubeskedenhed, endnu et ret optimalt show. Det jeg drømte om, da Love Shop gik til pause, når vi nu i dette band, to år efter den forsigtige og søgende live-start. Der er kommet en skarphed og autoritet over musikken, som på denne tour virkelig er vokset i format. Vi har aldrig været halvt så gode før.

Så sydpå til Vordingborg, til STARS, et fint og stort spillested, hvor vi med Love Shop ved to forrige lejligheder har været nede til tælling. Havde selv høj feber sidst vi var der, foran en skibsladning døddrukne litauiske flådematroser. Fik lørdag en anderledes fokuseret skare, der svajede og dansede, drak og lyttede. Vi kørte hjem i højt humør ovenpå oplevelsen, nu med The Bad Seeds’ Abattoir Tour på bilbiografen; ‘…I’m MISTER Stagger Lee!!!’ Cave er en vild karakter.

Nu venter sidste weekend i denne omgang, med start på torsdag, hvor vi endelig spiller i Odense. Mange af jer derfra har klaget over, hvorfor vi rammer lige det sted vi gør, nu vi endelig kommer. Well, det er simpelt; hvis vi ikke spillede dér, var der slet ingen mulighed for overhovedet at kunne besøge Fyn. Så kom ud og få en aften med os! Når først sangene løfter, skal det hele nok blive større end omgivelsernes rammer, I promise. Aftenen efter lander vi på Månen i Haderslev og lørdag har vi så klar hjemmebanefordel i Pumpehuset, København, dog med ændret starttidspunkt – nu kl. 22.30! – pga. dén fodboldlandskamp mod Spanien. Vi glæder os så hurtigt vi kan til det hele – so bring it on, brothers & sisters!

2 tanker om “Byer vi har set”

  1. Jeps Unmack med Slagterne er bedre end på “Vejen hjem” touren og også bedre end i foråret.

    I hvert fald var Voxhall-koncerten den hidtil bedste, som jeg har hørt Unmack Solo. Mon det blandt andet skyldes den nu faste besætning, hvor der ikke længere bliver skiftet ud ved trommer og tangenter?

    I hvert fald lader det til, at bandet har smidt de faste tøjler, og at der er overskud til at ændre på teksten undervejs som i LS velmagtsdagene.
    “Hvis du kører med Helmig…” Nej tak. 🙂
    Jeg ser i den grad frem til Pumpen.

Skriv et svar