Dagene løber som heste

Hvilken lang dag på location
Ikke meget er gået som efter plan
Da I stopper tager du sko og strømper af
Og går alene ud på stranden
Dens kolde sand mod dine tæer

I bilen væk derfra holder du ind
Ved en fotoautomat
Vil år herfra kunne se dig som du er?
Men det kamera fanger kun træthed
Og ny aften udenfor

Skibet hedder savn
Sejler i dit navn
Skibet hedder savn
Sejler i dit navn

På det sidste har der været drømme
Som tager dig langt ud mellem rigtigt og forkert
Men hvad skal nogensinde gøre godt
Når dagene løber som heste?
Du er brugt op da du låser dig ind

Du finder indtryk overalt uafbrudt
Du vil kunne glædes ved dig selv
Dine øjne sitrer i mørke uden stop
Dit hjerte sidder i halsen
Det er sommer udenfor

Skibet hedder savn
Sejler i dit navn
Skibet hedder savn
Sejler i dit navn

Jeg husker ikke meget der er længre end en sang
Du lignede David Bowie da vi så dig første gang
Jeg husker ikke noget der er længre end en sang
Du lignede David Bowie da vi så dig første gang
Det er for sent at være for sent nu og det er langt –
fra første gang

Dagene løber som heste

Skriv et svar

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.