Television Sect

Hvilken sensation: Et spændende og seriøst primetime-program på dansk TV om moderne musik.

Det er iaften på DR2 kl. 20.30. – hedder “Da punk kom til Danmark”.

5 tanker om “Television Sect”

  1. Godt program ????? No Knox satte vist lige sig selv op på en piedestal hvor de vist ikke helt hørte hjemme. Det musiske aspekt forsvandt og det hele endte med at dreje sig om hvem der var først på scenen på et gymnasium i Rødovre på en onsdag, selvom det egentlig er totalt uinteressant. Det er hele bevægelsen og ideologien (eller rettere manglen på samme) som gjorde punken så anderledes. Et oprør uden andet mål end at turde være anderledes og gå imod en strøm af selvfede hippier og slaskefunkere der elskede Solvognen og krammede alt og alle indenfor rækkevidde. Programmet endte før det begyndte med en vært der intet anede om punk, ikke var forberedt, og ikke kunne stoppe de herrer No Knox’s fedtede talestrøm. Lars Top….. PINLIGT, Strunge modepunk?, måske, beviser bare tesen: “takes one to know one”! Lost Kids…. ingen kommentarer! Mek Pek, Asocial….. Som at høre Alberte synge “Desperado indeni”! Hvor var Jesper Reisinger, sammen med Høybye var han om nogen omdrejningspunktet og en omvandrende leksikon af punkviden. Så et program om dansk punks opstart uden at nævne Reisinger er intet program, så hellere licenspengene tilbage. Nå, men efterhånden som man finder ud af hvor mange ex punkere der i dag besidder store stillinger i det danske erhvervsliv og beder dem om at finansiere og bidrage til et ordentlig program, der kan kaste ægte lys på hvad der egentlig skete back then, så er jeg tilbage på min plads bag skærmen. /D1

  2. Jeg er delvist enig med dig Jens. No Knox fik meget taletid, men jeg fornemmede en vis humoristisk distance til de gode gamle punkdage, men også en vis stolthed. Men det kunne da have været underholdende med et rigtigt eller verbalt slagsmål i studiet mellem Peter Peter og No Knox, om hvem der var de første. Det var ærgerligt at vi ikke så noget til Kliche, men de var måske mere new wave. Det kunne vi sikkert diskutere i timevis. Men det kan jo være at vi får et helt program om Kliche.
    Apropos punken….Jeg gik glip af musikprogrammet der(vistnok)handlede om Joy Division og trak en tråd til den sorte danske 80´er scene…Så nogen det og var det godt ?

  3. Den danske punk-dokumentar var blandet. Fik de selvgode herrer fra No Knox ikke alt for meget taletid? Og by the way, hvor var suveræne Kliché!?! Det er nemt at få den jyske punkscene til at se klovneagtig ud når man undgår Havets Blå flagskib og istedet kun stiller ind på åbenlyst tragiske Lost Kids. Og det er slet ikke fair – Kliché var fuldt ud på omgangshøjde med hvemsomhelst! De øvede efter sigende tilmed i en container nede i Århus Havn dengang – det er sgu’ da punk:-)

    Mærkeligt iøvrigt at se Lars Top kalde Michael Strunge for modepunker. Da overtegnede flyttede til Kbh. havde Top’s daværende gruppe The Ads i store dele af punkmiljøet et ret uheldigt image som værende de største lokale af slagsen…

    John Lydon er mange ting men aldrig kedelig, nix.

  4. hmm, mærkeligt at se hvordan Steve Jones nærmest har udviklet sig til den “hooligan” lad som Pistols i sin tid gjorde oprør imod, men Lydon kan nu stadigvæk få smilet frem hos undertegnet…

  5. En interessant udsendelse, og bestemt også værd at høre Before igen (uagtet Bonfils’ begrænsede engelsk-udtale). Hvor mange ved at A Wish Of Life er blevet genudgivet på cd med singler som bonusmateriale?

Skriv et svar