De første par udsendte numre lød isoleret set ikke af meget henover sommeren. Men hørt i synkroniseret albumsammenhæng fungerer de som del af New Order’s nye album Music Complete overraskende vitalt. Og står på den måde fint i helheden. Væk er den grundtrætte bovlamhed fra Waiting For The Sirens Call, afløst her af dunkende trodsig elektropop, der – velsignet af Gillian Gilbert’s tværgående keyboardflader, tilbage i folden – nok især sender kærlighedsbreve tilbage til Ibiza-værket Technique fra 1989. Men fortidens store bedrifter står aldrig i vejen for den legesyge og det Manchester-anarki, der også dengang forvandlede fire postpunks fra New Order til et så mageløst og uforligneligt moderne popband. Nok kommer de aldrig til at definere tidens lyd på samme måde igen, men mindre kan nemt gøre det. For New Order lyder – uden Peter Hook – på Music Complete for første gang i mange, mange år af nødvendighed, og er som sådan en positiv overraskelse af de store.
6 tanker om “The filthy manc party animals are back”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Fantastisk og ærketypisk perverteret NO-sang. 😉
Tutti Frutti! 😉
Hmm, hørt herfra er der mere liv og elektronisk legesyge på dette album, end noget hørt fra NO siden Technique i 1989…
Her endnu en anmeldelse fra oppe i skyerne: http://consequenceofsound.net/2015/09/album-review-new-order-music-complete/
Elektronisk på den ufede måde, programmeret ihjel. Svage sange, leftovers fra Barneys Bad Lieutenant flop projekt. Money, money, money…
Om de så overgik Low-life ville Hook sige præcis det samme. Han er bitter som kun en forsmået manc kan være det.
Her en lidt bedre anmeldelse: http://drownedinsound.com/releases/19023/reviews/4149416
PS – ‘Singularity’ ovenfor gumpetung…? Nok ikke lige det første ord, man ville bruge. 😉
“(…) they’re pretending to be New Order, and it’s pretty obvious to anyone who knows New Order that they’re not New Order.” Hook telling it like it is. Uelegant og gumpetung plade.