Sleep well beat

Det har været vanskeligt at forlige sig med flere af de singler The National har sendt afsted op til udgivelsen af Sleep Well Beast nu fredag. Måske det skyldes at The National bare er et uformående singleband, det med en introspektiv, forfinet musik, der ikke kan det der trick med at skulle stå råbende på en sæbekasse, gribe hele verden og løbe triumferende afsted med den på små fire minutter. Faktum er ialfald at de til nu hørte numre falder anderledes godt på plads og giver langt mere mening integreret i selve albummets helhed, der iøvrigt kommer med en for The National ny underspillet, elegant elektronisk puls. Men grundmelankolien, Matt Berninger’s fragmentariske betragtninger om tilværelse på rand af lysglimt og opløsning, skal naturligvis vare ved på fornemt sammensatte og generelt afdæmpede Sleep Well Beast. En uforpligtende dom? Vi er i kvalitet langt over seneste Trouble Will Find Me (2014), der desværre kom som en noget bleg parantes ovenpå mesterpladen High Violet (2010). Ja, umiddelbart lyder dette nye album som et af de mest spændende og musikalsk helstøbte i Cincinatti, Ohio-bandets fornemme historie, intet mindre. Her en håndfuld af de nye sange spillet live i Paris i slutningen af juni…

Nobody Else Will Be There – 6:07
Day I Die – 10:21
Walk It Back – 15:29
The System Only Dreams in Total Darkness – 21:40
Guilty Party – 26:18
Empire Line – 32:09
Carin at the Liquor Store – 38:11
Apartment Story – 42:13
Daughters of the Soho Riots – 46:05
Sleep Well Beast – 51:00
Fake Empire – 58:20
Terrible Love – 1:03:10
Turtleneck – 1:07:52

4 tanker om "Sleep well beat"

  1. Har lyttet, lyttet og lyttet. Jeg tør godt sige, at det er et fremragende og helstøbt album. På nuværende tidspunkt er der ingen numre som jeg spoler forbi (gør man egentlig det mere?).

    Vi er mindst på High Violet-niveau, og det siger ikke så lidt…

  2. Jeg er lodret uenig i, at singlerne skulle være undervældende. Både “The System Only Dreams…” og “Carin At The Liquor Store” synes jeg er helt suveræne, og “Guilty Party” er også fin. Glæder mig stort til albummet i sin helhed!

  3. Godt at høre, at albummet fungerer, at summen er større end de enkelte sange – fordi guderne skal vide, at også jeg har fundet alle de nye singler undervældende…

Skriv et svar