Første gang jeg hørte The War On Drugs, kom jeg uvilkårligt til at tænke på det engelske band The Woodentops, der var fremme sidst i 1980’erne. De laver stadig musik, og i år er det endda blevet til et album fra dem. Slægtskabet med The War On Drugs kan sagtens fornemmes (men The War On Drugs gør det klart bedst, og deres interessante brug af ambiente lydflader har The Woodentops ikke).