Tigerdrottningen er sluppet løs

Tigerdrottningen

Så hvad synes I om det nye Kent-album – glade for mere svensk synthbaseret dep-pop royal eller…?!? Her har Tigerdrottningen været i rotation et døgns tid. Første indtryk er som før, at Berg og co. mestrer den svære balancegang mellem mainstream og det personlige fingeraftryk ret suverænt. Der findes en god modvægt af livslede, skuffelse, resignantion og bekymring i de mange ellers opløftende melodiske sanges fine ord. Purister vil som ofte før nok begræde Sami’s tilbagetrukne soniske rolle på sit hovedinstrument, og vil måske desværre være stået af længe inden slutnummeret ‘Den Andra Sidan’ blænder op for hans helt store, majestætiske guitar-outro. Så nej, det er ikke fordi Kent ikke husker hvad kom før; man er blevet et moderne, teknologisk popband af eget fri valg.

12 tanker om “Tigerdrottningen er sluppet løs”

  1. Nu lyttet til mere end et par gange. Og den underlige afventende skepsis, jeg havde efter første gennemlyt, er blevet afløst af endeløs begejstring.
    Det kan vise sig, at være ét af Kents bedste albums. Her hvor Bergs melankolske dødssarkasme, og væbnede skepsis over for den moderne verden, faktisk bliver forenet med den moderne verdens musikalske virkemiddler, i deres måske mest vellykkede forsøg. Og melodierne. De beundringsværdige melodier. Uanset om de er iklædt guitartorden. Elektronik. Korsang. Så skinner de altid igennem.

  2. Haha, de er tilforladeligt gode, som i ‘håndværksmæssigt velfungerende’. Men de er samtididg håbløst gennemsigtige musikalsk set. Og det behøver selv den genres sange ikke nødvendigvis at være. Tjek bare Take That’s ‘Back For Good’ som bevis for det. 😉

    Men tilbage til Kent. Har fået lyttet noget mere. Også her vokser glæden ved flere lytninger. Og slutsangen er fænomenal; Sami’s genopstandelse i al sin pragt…!

  3. Måske får din husstand snart en ny Coldplay-fan, Jens? Se bare dette citat fra NME-artiklen:

    Martin said: “I think One Direction are the biggest band in the world, their songs are great. I’m saying One Direction are brilliant and I’m not kidding.

    “You know why? Because their songs are really good and I don’t think that any of them are going to go solo. I think they appreciate their chemistry from watching their movie.”

  4. Første gennemlytning på Spotify til morgenritualet – det tegnede til at blive en god dag!

    Næste lyt i bussen hjem fra job- efter at have været en tur forbi pladepusheren – med de på skråskrift skrevne tekster i hånden. Herfra har det bare stået på repeat.

    Det er en FREMRAGENDE plade: I mine ører ikke lydt bedre siden Du & Jeg Döden. Så umiskendeligt Kent og alligevel nyt og forfriskende, men jeg er også en sucker for Kent, som ofte rammer mig lige der, hvor jeg er i livet, og det flytter sig jo det jävla liv, og det gør Kent (heldigvis) også. Den ene ørehænger efter den anden i både tekst og lyd, for så at lukke og slukke, som Kent så ofte er så fænomenale til, med en nærmest overjordisk afslutter ”Den andra sidan” tegnet blåt op af Samis gnistrende guitarflader og Joakims så rammende og melankolske tekst.

    Det er en fantastisk god plade og jeg glæder mig vildt til den 7. juni, hvor både mit all time danske og svenske favoritband vil spille op til dans på den gamle eksercerplads i hjertet af København. Hvor heldig kan egentlig være?

  5. Som deres seneste 2-3 skiver, så er de sgu svære at blive kloge på. Efter de første lytte oplevelser sidder man lidt skuffet tilbage, men så dukker der lidt efter lidt noget nyt op, som er spændende, og det ender med at de jo alligevel holder, enig i at Sami skal længere frem i billedet … havde håbet på noget umiddelbart og stærkt som julesangen fra 2012 “Ingen Kunde Røre os” det kan jeg ikke høre (endnu) – “Var er Vi nu” er favoritten her tidligt …

    NB!! Mangler desperat en billet til koncerten i Vega – hjælp !

    Sheringham

  6. Synes PSB – og indrømmet, jeg var ret vild med deres seneste – kører med en 90’er-sound, som i min opfattelse ligger ret langt fra den nye Kent-plade…

  7. “Der var ingen popplader der lød sådan her for bare få år siden…” Hvad med Pet Shop Boys m.fl. ?

  8. Hvis du synes Kent er kedelige, 88, så tjek lige – indenfor tilnærmelsesvis samme rockband-møder-teknologi-tilgang – ‘Sky Full Of Stars’, den nye Coldplay-single. Ordet kedelig burde være reserveret med eneret for den.

    http://www.nme.com/news/coldplay/77008

    Udover det, så savner jeg sgu flyvebådene til Malmö, du taler om. Cinderella II var favoritten. 😉

  9. Engang tog man flyvebåden til Malmø for at købe deres debut album, nu orker man næsten ikke at lytte til deres seneste udspil. Fy fan, de er blevet kedelige…

  10. Overlæsset? Det er naturligvis en personlig smagssag. Men gammeldags? Den køber jeg ikke. Der var ingen popplader der lød sådan her for bare få år siden…

  11. Er Kent “moderne teknologisk”? Jeg synes desværre at deres synth-lyd er gammeldags og overlæsset; den ender med at skygge for sangene – der egentlig ikke er så dårlige igen.

Skriv et svar