
Den nat de nåede månen var der feber i min krop / fra sygelejet hos min mor kunne jeg næsten nå derop / og stjernerne de vinkede ned til den lille tavse drenge / der lå med hede kinder trygt i sin store hvide seng…

Den nat de nåede månen var der feber i min krop / fra sygelejet hos min mor kunne jeg næsten nå derop / og stjernerne de vinkede ned til den lille tavse drenge / der lå med hede kinder trygt i sin store hvide seng…
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
“I dag så bedre ud igår” har genlydt en del inde i mit hoved i denne uge, her en anden dansk klassiker om månen – fra før der var mennesker deroppe, men hvor man kan føle et venskab med aftenen og nattens følgesvend (mon ikke vi er flere, som har prøvet det?):
Du gamle måne,
der var ingen, der så det,
du gamle måne,
så kun du kan forstå det.
Når jeg kom fuld hjem
nat på nat har du le’t,
alting, alt har du set.
Måne, er du virk’lig min ven?
Måne, så glem det igen.
https://www.youtube.com/watch?v=lgFBZWS_dJc