4 tanker om “Top-5 i Elvis Costello-albums”

1. Hov-hov, under bæltestedet. 😉 Doktrinen synes jo kun fordi Costello blev så lang i spyttet så hurtigt i karrieren. Ville ønske at kunne høre senere plader med ham uden at ryste på hovedet, men det er godtnok svært. Der er bare en anderledes nødvendighed over de tidlige ting med ham. Punch The Clock ligger lige på den rigtige side i vadestedet, hvor han endnu godt kan. Og ‘Shipbuilding’ som sang er det vel svært at sige noget dårligt om.

   Mht. Huey Lewis & The News forstår jeg desværre godt hvad du mener. Men jeg kendte (heldigvis) denne musik først, og hører derfor mere mørkfugtige 70’er-London pubs og rainy tuesdays i Costello-bandets shabby spil. Mere Ian Dury, Dr. Feelgood, Nick Lowe, Dave Edmunds, Count Bishops og Eddie & The Hot Rods-tradition, for alt hvad det er værd.

2. Jeg synes han fortjener bedre musikere end Huey Lewis’ band, der spiller rockabilly 😉

   I øvrigt vil jeg slå et slag for Punch the Clock. Den har al den popglans som Langer og Winstanley var garanter for, men sangene er førsteklasses, den har ‘Shipbuilding’ og ‘Pills and Soap’ på, og desuden er den tidlig nok til at du stadig kan godkende den på “over 30 år gammel”-doktrinen 😉

3. Du har ikke uret i begge ting, men synes alligevel der er noget smukt ufærdigt i spil og en nærhed i produktion, som siden hurtigt forsvandt.

4. My Aim Is True? Virkelig? Gode singler, men ellers fandt han da vist stadig sin form, og sløjt band …