
David Bowie var altid gavmild med at betale sine helte tilbage for inspiration. I 1977 hjalp han sit, uhm, umiddelbarhedsforbillede Iggy Pop med at skrive, producere og lægge Bowie’s eget band til de to mesterlige albums – The Idiot og Lust for Life – der kunstnerisk skulle sætte Iggy tilbage og igang med en fremadrettet karriere efter den voldsomme togafsporing som var Iggy’s The Stooges’ langsomme opløsning i død, larm og stoffer. Og ligeledes hjalp han Lou Reed. Bowie havde storbeundret Lou Reed’s Velvet Underground, hvad også høres stjerneklart gennem de så effektivt enkle rocknumre på Ziggy Stardust (1972). Men samme år fandt Lou Reed sig i problemer. Velvets var forlængst opløst, og Lou’s første soloalbum, en rodet affære skæmmet af de forkerte spillere, var floppet fælt. David Bowie samt hans løjtnant Mick Ronson trådte uselvisk til og stod som producerteamet bag ‘den svære to’er’, der gennem to håndfulde stærkt profilerede sange og en raffineret produktion skulle hæve sin hovedperson fra New York City-kultfigur til verdensstjerne. Transformer indeholder klassiske Lou Reed-hits som ‘Walk On The Wild Side’, ‘Perfect Day’, ‘Vicious’ og ‘Satellite Of Love’, men også dets deep cuts – et af dem herunder – er ofte en stor nydelse, det ifølge Lou Reed ikke mindst takket været Mick Ronson’s store evner som arrangør. Transformer udkom i dag for 50 år siden…
Hvis du ikke har den, Jens, så kan jeg varmt anbefale tyske Speakers Corners udgave af dette album. Suveræn lyd
Perfect Day skuffer aldrig: https://youtu.be/uCpkwAkNJj0