Ikke et ord om selvmål herfra. Hvis jeg bare havde fået set kampen: så var den sikkert endt uafgjort. Men arbejdet kaldte.

Bagefter kørte en Liverpool-fan mig til Århus. Uden for Train løb jeg ind i – Nick Seymour og Matt Sherrod fra Crowded House. “Skal du ind og se os?” spurgte de.

Og det skulle jeg da. Det var med lidt bange anelser; deres seneste album, Time on Earth skuffede mig. Det nye album, Intriguer, udkom i dag og jeg kan ikke påstå, at jeg har hørt det. Men Neil Finns seneste projekt, The Sun Came Out, var vellykket og gav mig fornyet håb.

Og det var en særdeles vellykket koncert – en masse nedslag i bandets fine sangskat med hovedvægt på Woodface og Together Alone (næsten alle numre fra dette album) blandet med nye numre. Her vil jeg fremhæve “Twice If You’re Lucky” og “Elephant”. Også “Italian Plastic”, der er et Paul Hester-nummer og flere numre, som Tim Finn havde været med til, fik vi.

Et gennemsympatisk og ekstremt tight band, der både kan vise deres udadvendte syng-med-side og en mere introspektiv, psykedelisk jammende side uden af den grund at virke usammenhængende. Jeg var langt fra den eneste der var godt underholdt.

Og Nick Seymour delte min manglende glæde ved VM-trompeterne. Ligesom jeg mener han, at de bør ødelægges.