Unknown Pleasures

15. juni 1979 udkommer Joy Division’s debutalbum, den perfekt opkaldte Unknown Pleasures. Går trafikken istå på gaderne i England, og rydder BBC radiokanalerne for at afspille dette sensationelt gode nye band? Man skulle tro det, så kanoniseret Unknown Pleasures siden er blevet, men sandheden er desværre anderledes. Joy Division får nogle flotte anmeldelser, men i det større spil er der stadig kun tale om et ‘lovende’ nyt band, om en up and and coming-act, der endnu spiller små klubber og haller, kulminerende med efterårets lange engelske opvarmningstour for et andet Manchester-band, de meget anderledes poppunkede Buzzcocks, som Joy Division efter sigende med et får til at fremstå uddateret irrelevante, så indlysende er Ian Curtis og co’s styrke. Her en optagelse af Joy Division’s første optræden på britisk TV, d. 20. september 1979, hvor en kommende klassiker fra det nu tre måneder gamle debutalbum præsenteres…

Skriv et svar