Up the hill forwards

Opfattede dengang instinktivt Peter Gabriel’s tredje album, der udkom 23. maj 1980, som en slags udefrakommende musikalsk og åndeligt bindeled mellem David Bowie’s Lodger (1979) og efterfølgeren Scary Monsters (and Super Creeps) (1981). Naturligvis er Gabriel som artist et helt andet og mere robust jordbundet væsen end Bowie, men det er samme rastløse søgen ind i rockmusikkens uprøvede fremtid, både hvad tone og tidsparanoiafyldt tekstunivers angår, dette album bærer på. Du tvivler? Så luk øjnene, lyt, og fortæl mig, at hovedsinglen ‘Games Without Frontiers’ ikke ligeså godt kunne være et twistet David Bowie-popnummer…

Bonusinfo: Både Robert Fripp – endnu en Bowie-reference! – og The Jam’s Paul Weller dukker iøvrigt op på elektrisk guitar undervejs på albummet.

14 tanker om “Up the hill forwards”

  1. Bruce er vel ikke såå relevant musikalsk længere, men er det ikke et cadeau til ham, at han efter U.S.A. pladen laver den meget rolige Tunnel of Love, i stedet for bare at fortsætte ud af det der “Sylvester Stallone spiller musik” spor?

  2. Det var ikke kun lydbilledet, der voksede ud af kontrol. Der blev også lidt rigeligt med store biceps i ærmeløse t-shirts, men det er måske bare misundelse.

  3. Enig. Downbound Train & I’m on fire er vel de to eneste numre, der produktionsmæssigt ville kunne fungere i dag.

  4. BitUSA har store profilstærke numre, men lider i dag flere steder alvorligt under sin state of the art-1984-produktion.

  5. Born in the U.S.A. pladen indeholder nu flere gode numre, men titelnummeret er nok det, der har holdt sig dårligst ift. tidens tand:-)

  6. Jeg tror, at netop de omgivelser var en væsentlig grund til at R.E.M.’s “Fables Of The Reconstruction” gjorde så stort indtryk.

  7. Begge numre er pragteksempler på hvor galt det gik med bombastisk og oppustet produktion på musik i 1980’erne.

  8. Jo men Born in the USA har jo faktisk nogle fremragende trommer, som egentlig er det bedste ved det nummer, men ellers kan overeksponering jo ødelægge alle ellers gode musikstykker…

  9. Ja, nummeret som sådan er ok – men det massive bombardement i radioen sammen med 80’er trommelyden var i alt fald for mig tæt på at give en allergisk reaktion. Lidt det samme som med “Born In The USA”.

  10. Sledgehammer er da et godt nummer med en ikonisk musikvideo… men Carpet Crawlers er helt igennem et genialt nummer, og så vidt huskes en mere end kryptisk tekst.

  11. ‘Sledgehammer’ slog også min Peter Gabriel-svaghed, først affødt af dette album, ihjel.

    Vores Hilmer var glad for ‘Lamb Lies Down On Broadway.

  12. Den havde jeg ikke set komme! Peter Gabriel! “Games Without Frontiers” er er godt nummer, og jeg købte hans plader til og med denne her. Herefter mistede jeg lidt interessen, måske på grund af overeksponering af “Sledgehammer” – det var vel egentlig hans “Let’s Dance” for nu at blive på Bowie-sporet. Til gengæld har jeg en svaghed for Lamb Lies Down On Broadway, men det er jo en anden snak.

Skriv et svar