Til efteråret genudsender Talking Heads sit debutalbum 77 i en voldsom super deluxe version med over tre timers musik. I den forbindelse er der i dag for første gang blevet udsendt en officiel musikvideo til 77-singlen ‘Psycho Killer’. Har netop set det Mike Mills-instruerede (nej, ikke ham fra R.E.M.) klip om en helt almindelig kvinde, der langsomt men sikkert mister den i repetitionens hamsterhjul. Først affødte oplevelsen let kedsomhed, så let irritation, til sidst blot en erkendelse af, hvor meget de forkerte ledsagende billeder kan tage fra oplevelsen af den rigtige musik. Iøvrigt er opfølgeren More Songs About Buildings and Food (1978) da overordnet et langt mere givende album, før det mesterlige Brian Eno-samarbejde Remain in Light i 1980 fortjent gør David Byrne og New York City-bandet til verdensstjerner…
En tanke om “Var det virkelig nødvendigt?”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Du glemmer helt Fear of Music, hvor Brian Eno også var medproducer.