Endnu et heftigt år er nærmest fløjet afsted. Det var, trods ikke så lidt dårligdom udefra verden, en befrielse efter epidemi-nedlukningens fængsel atter at kunne samles på offentlige steder, møde musik, være sammen, leve. Som om intet var hændt.
Pastoren og jeg vil gerne sige tak for året her på bloggen. Rart at kunne bringe musik – dog efterhånden mest YouTube-klips mere end egentlige indlæg – endnu dejligere når der har været respons. Siden har uheldigvis haft et par sager kørende omkring erstatningskrav for brug her af gamle billeder, vi åbenbart ikke havde lov at bringe, så derfor det noget ændrede visuelle indhold i forhold til tidligere.
Personligt bør jeg måske også forklare de mange posteringer her med bangers af lidt ældre karakter, typisk fra Stunde Null-punkåret 1976 og frem derfra. Vil optimalt gerne og helst bringe musik af i dag, men oplever lige nu for sjældent den nye musik gribe fast. Helt sikkert min fejl, for der er formodentlig masser af fremragende artister og bands derude, der kan meget mere end det lidt for dygtige subkulturs-stillækre, halvhjertet livsstils-unødvendige for mange udgivelser ofte umiddelbart udstråler.
En forklaring kan være, at rockmusik lige nu gennemgår nogle kreativt magre og kulturelt set irrelevante år. At de egentlige landvindinger findes i nyere genrer, der ikke når denne sides måske for retningsbestemte smagsløg. Men så længe der er bevidsthed om både dette og gentagelsens fare er der dog stadig håb. Og lige pludselig, et sted derude, tager fire-fem unge mennesker nogle guitarer eller synths eller koklokker i hænderne og genopfinder euforisk det hele. Og så bliver vi alle igen skudt afsted uden forbehold.
Anyways, disse impulsive strøtanker skal ikke tage lyset fra i morgen. Webmaster Pastor og jeg ønsker jer alle i nær og fjern det bedste nytår af dem alle. Take care!
Er på linje med nc. Det ser ikke så tosset ud. Heller ikke herhjemme, hvor jeg synes så forskellige bands/artister som Prisma, Zar Paolo, Eee Gee og Brimheim har gang i noget, der tegner lovende. For ikke at glemme årets (solo)debutant Knud Odde og hans meget fine Strejftog-album. Plus de lidt mere rutinerede som Bisse, der stadig formår at genopfinde sig selv for hvert nyt album. Så jo – jeg ser frem!
Og et lettere forsinket ‘godt nytår’ herfra til Jens, Pastoren og alle yndere af denne fortsat aldeles glimrende blog. En kommentar om “musikken i dag”, som Jens omtaler: Jeg ser nu ikke helt så bekymret på udbuddet; ej heller i de genrer, som mest omtales på denne blog. OK, måske ikke som sådan nye navne, men jeg tænker på 2022-albums fra fx Angel Olsen, Arcade Fire, Peter Doherty/Frederic Lo, Father John Misty, The Smile og Fontaines D.C. som fremragende og i toppen for årets frembringelser.
Godt Nytår drenge og Sofie. Tak for et godt år, næste år bliver endnu bedre!
Godt nytår Jens. Selv med forsøg på at undgå “gammel sur mand” rollen, virker musik i dag sgu lidt som nyhederne, så er der vist ikke sagt for meget…