Vi vil gerne række hånden frem med kærlighed og sige tak til jer alle for 2012. Et år naturligt præget her på siden af Love Shop’s genrejsning gennem arbejdet med, udgivelsen af og koncerterne omkring Skandinavisk Lyst. Vi er vokset gennem det album, som band og som mennesker.
På siden her har der været mere end en halv million besøgende siden sidste nytår, hvilket er fornemt. Man skulle ellers ikke tro der er så stor opmærksomhed udfra de indlægskommentarer, der det seneste halvanden års tid synes færre og færre.
Nok fordi Facebook har taget fokus som stedet man debaterer og giver sig til udtryk. En blog er vanskeligere, og giver ikke så bred, hurtig og direkte respons. Må dog alligevel opfordre til at give siden her liv ved jeres aktive medvirken. Det vil gøre den langt mere underholdende og dynamisk for os allesammen at klikke ind på.
Men lad os komme videre. Nye oplevelser venter. Ingen gyldne nytårsløfter herfra, udover måske, at det kommende år gerne må blive det bedste nogensinde. Webmaster Pastor og jeg ønsker jer ialfald alle et strålende 2013. Godt nytår, venner – love goes on forever!


Lad os i respekt for Dronningen gøre større brug af siden her fremfor det der grimme Facebook 😉 Runder også ofte denne side og læser med lyst de indlæg, der er. Så ‘keep up the good work’..!! Men jeg vil også forsøge at blive bedre til at kommentere her på siden – det giver mere liv og giver sikkert sidens bagmænd øget lyst til at smide nyt på siden.
Tak for et skønt LS-år – ser frem til gode koncertoplevelser igen i 2013.
Nedenstående positive strofer skal gennemsyre mit kommende år – livet er ikke det værste vi har 🙂
Solen stiger
dagen giver
tag hvad du vil have..
Tusind tak og i lige måde – kærligheden er gengældt! Sikke et fantastisk antal besøgende – lad endelig bloggen bestå. Jeg glæder mig allerede til at se jer igen den 27/4 i Århus (men kom dog snart til Vejle!!)
Mange tak i lige måde.
Mon Tivoli ikke var en mulighed en fredag aften i KBH?
ja, for pokker. Godt nytår og lad endelig bloggen forblive. Jeg inspireres af jeres musikindlæg og andet her. Kom godt ind i 2013 og tak for Amagerbio i 2012: )
Tak og i lige måde! Og endnu en gang tak for en inspirerende og levende blog.
Enig i, at meget af dialogen er flyttet på FB, men besøgstallene her vidner om, at vi stadig er mange, som runder denne side dagligt. Lad den endelig bestå!
Vi ses i 2013!
Godt nytår til alle med tak for 2012. Ser frem mod 2013…
Godt Nytår til alle – og en særlig tak til Jens og Pastoren for denne blog.
Måske skriver vi ikke så mange indlæg som tidligere, men vi er her altså endnu – så lov mig at I ikke finder på at lukke ned for dette vanedannende og altid inspirerende forum! Danmarks bedste hjemmeside – no contest!
Og en sidebemærkning vedr. spillested i København 3. maj….. Sort Sol har jo Store Vega den dag, men måske er de kun opvarmning for noget større? Ellers kunne det være smukt med en forårsaften i gode gamle Pumpehuset…..
Godt Nytår?
Hvor er det i København “vi skal ses” i 2013? Synes det trækker ud med oplysningen om placeringen af spillestedet!
I aften vil jeg medbringe følgende sange til festen:
Ingen Kunde Röre Oss (Kent)
Oblivion (Grimes)
Violent Youth & Not In Love featuring RS (Crystal Castles)
Cola (Lana Del Rey)
Plastic Cup (Low)
Hey Hey My My (Chromatics)
Rød Super Slow (LS)
og hele Turn On The Bright Lights
Godt nytår og mange tak for det gamle.
Husk årets sang til festen…
http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=ytIfSuy_mOA
Jens. Jeg vil sige at dette efterår har været stort for mig som Love Shop fan. Skandinavisk Lyst og de 2 koncerter i Drømmenes København, har virkelig varmet et koldt sted. 2012 var desværre ikke et særligt godt år for mit vedkommende, men alligevel var det dejligt at blive opmundret og fyldt med ny kampgejst. Det har Love Shop altid kunnet for mig. Så hav en rigtig god tur ind i det nye år, og så ses vi på den anden side. 😀
Også Godt Nytår herfra og tak fordi at I lod musikken leve videre både på album og i levende live! Ser frem til koncertoplevelse # 26 med jer i 2013…nu går jeg efter 30. koncert-jubilæet med jer!
Og ja – lad os få debatten fra fb og andre forums tilbage her til….hanker op i mig selv i den anledning!
Tak og i lige måde.