Et af mine yndlingsalbums er også ét, vi ofte har nævnt en passant på denne blog – Bruce Springsteens Nebraska fra 1982. Jens har meget passende kaldt det for det første alt-country-album nogensinde – hvis man har hørt Uncle Tupelo, der normalt kaldes for genrens fædre, ved man hvor megen sandhed, den karakteristik faktisk rummer.

Her til morgen, hvor vintermørket regerede og frosten knap havde sluppet gaderne, var det titelnummeret “Nebraska”, “Atlantic City” og de otte andre sange, jeg valgte til min cykeltur. Jeg husker cd’ens udgave af “My Father’s House” som særligt stemningsfuld med den ekstra lange orgel/synthesizer-outro; udgaven på lp’en manglede netop denne.

Derfor er min forbløffelse ekstra stor, da jeg her til morgen kan læse mig til at det kun er den oprindelige japanske udgave af albummet, der har denne udgave af “My Father’s House”. Denne udgave er desuden kendetegnet ved at den anvendte master er en lille smule hurtigere, så alle andre sange er nogle få sekunder kortere.

Så jeg så efter tiderne på min iPod og sammenlignede med de tider, der er angivet for den udgave, der er udsendt i USA og Europa. Efter alle de mange år opdager jeg pludselig, at det faktisk er dette svært opdrivelige samlerobjekt, jeg ejer! Og jeg kan ikke engang huske, hvor jeg købte cd’en – i Japan var det ikke, for da jeg var dér i sin tid, havde jeg den allerede.