Arsenal snublede igen i aftes og fik kun uafgjort hjemme mod Swansea. Manchester City fortsatte derimod himmelflugten med Liverpool-cifrene 3-0 ude over nærmest sensationelt hjælpeløse Manchester United. Derfor vil det ikke være den dårligste idé i verden for LFC, at gøre kort proces på Anfield i aften med et hårdtprøvet Sunderland-mandskab, der kæmper desperat mod nedrykning. Efter tre udebanesejre i træk – Southampton 0-3, Manchester United 0-3 og Cardiff 3-6 – er der egentlig ingen grund til nervøsitet, så stop mig gerne før jeg nævner, at dette er sådan en på papiret overkommelig kamp, Liverpool inden for de seneste 3-4 år så ofte er snublet over gennem ineffektivitet og manglende kølighed. Der sker forhåbentlig ikke i aften, hvor endnu et skridt mod en meget fornem sæson kan tages under lysene på Anfield. Dét kræver selv mod et bundhold, der formodentlig vil pakke sig, dog noget specielt. Mr. Suarez, will you rise to shine?
Liverpool-Sunderland, onsdag, kl. 21.00, 3+/downthelocal

ved godt vi ikke taler Mesterskab her… men en tredieplads må være inden for rækkevidde og være målet nu…..men søndag vil muligvis give svaret….
Vent blot med at snuble til på søndag…