Der går en stærk David Lynch’sk understrøm af, at noget ikke er som det bør være, i den umiddelbart harmoniske far-og-søn-idyl på Foxes In Fiction’s nye ‘Snow Angels’. De retroæstetiske slomo-billedsekvensers møde med Warren Hildebrandt’s hypnotiske lofi-soveværelsespop skaber således ubesværet den indbydende 4-minutters-intimverden, der synes at bære på mindst en mørk hemmelighed mere end godt er. Ligesom gårsdagens featurede band – hænderne op for Crystal Castles! – har også Foxes In Fiction hjemme i Toronto, Canada, hvorfra debutalbummet Swung From The Branches netop er blevet udsendt…